Politiet til danskerne: Nej det må i ikke!

Henrik Rothenbücher

246 uger siden

|

16/03/2020
112
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix
Politiet har følt sig nødsaget til at sende en besked ud på Twitter, da de får mange opringninger fra danskerne med coronarelaterede spørgsmål.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag klokken 19.00 indtog Danmarks statsminister, Mette Frederiksen talerstolen til et landsdækkende pressemøde om coronavirussen. Hovedpunktet var, at de dansker grænser blev lukket, og det ville allerede ske den efterfølgende dag klokken 12.00.

Det resulterede i, at mange danskere valfartede til grænsen for at handle ind sent fredag aften, og det kan vise sig at have været en ganske god ide, for det er nemlig ikke muligt at handle der længere.

Årsagen finder vi i, at de danske myndighederne også har valgt at lukke grænsen til Danmark, så der ikke længere er nogle danskere, der kan komme ind i Tyskland, medmindre de har et anerkendelsesværdigt formål.

Ifølge Sydjyllands Politi er det ikke anerkendelsesværdigt, at familien Danmark har brug for billige dåsebajer eller store bøtter med nutella.

“Vi får opkald om, hvorvidt man kan køre til Tyskland for at grænsehandle. Det bliver af de tyske myndigheder ikke anset for at være et anerkendelsesværdigt formål. Så nej. Ingen grænsehandel,” lyder det fra Sydjyllands Politi på Twitter.

Man må heller ikke krydse grænsen, hvis man har et kæledyr, der har brug for hjælp. Så skal man i stedet vælge en dansk dyrlæge.

“Vi bliver også spurgt, om man må køre til Tyskland for at få behandlet dyr hos tysk dyrlæge. Nej det må man heller ikke,” lyder det fra politiet.

Hvor længe grænserne er lukkede, vides endnu ikke. I Danmark har man lukket grænserne til Danmark til den 13. april, men der er ikke nogen melding på, hvornår tyskerne vælger at åbne grænsen fra Danmark til Tyskland.