Politiet vidste at aflivning af mink var ulovlig: Valgte at skjule det

Skrevet af Lukas Jepsen

19/11/2020
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
At minkaflivningerne var ulovlige, fandt offentligheden ud af sidste søndag, politiet viste det flere dage før, men valgte at holde det hemmeligt.

Mest læste i dag

På trods af, at politiet flere dage før resten af Danmark, blev gjort opmærksom på den manglende lovhjemmel til de kontroversielle mink-aflivninger, valgte man ikke at reagere på det. Det slår en ny redegørelse fast.

I stedet valgte man i politiet at fortsætte med at presse minkavlere til at udføre de storstilede aflivninger.

Efter at Mette Frederiksen den 4. november offentliggjorde den nye lov mod mink, oprettede politiet et callcenter, der havde til opgave at ringe minkavlere op i forbindelse med aflivningerne.

Forfejlet actioncard

For at gøre arbejdet så nemt som muligt for dem der ringede rundt, lavede man et såkaldt ”actioncard”, der beskrev hvad medarbejderne skulle sige til minkavlerne. Blandt skulle minkavlerne spørges om politiet måtte komme og tælle de døde mink, så de kunne få en bonus for hurtig aflivning.

I tilfælde af at minkavleren sagde nej, havde politiet et standard-svar, der altså nu er blevet delt med offentligheden.

” Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?,” – Sådan lød actioncarded ifølge DR nyheder.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup havde politiet fået besked om det manglende hjemmelgrundlag, og skulle derfor ikke have givet minkavlerne den pågældende besked.

Han udtaler til DR – ”Det actioncard er ikke i overensstemmelse med hjemmelgrundlaget. Og vi har allerede fortalt Rigspolitiet på daværende tidspunkt, at der ikke er hjemmel til aflivninger uden for zonerne, derfor skulle actioncardet ikke have set sådan ud,”

” Fuldstændigt forrykt ”

Denne nyhed er blot den sidste, i en lang række af tvivlsomme beslutninger der har været i hele minksagen.

Regeringen har høstet stor kritik fra alle sider på det politiske spektre, og sagen har endda kostet minister for fødevare, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, hans embede.

Men nu er det altså ikke kun regeringen der peges fingre af. Både eksperter og politikere retter nu skarp kritik af politiet.

Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, kalder over for DR politiets håndtering af situationen ” Fuldstændig uforståelig”

” På mange måder er det overraskende, at det sker hos Rigspolitiet. Politiet er om nogen dem, man måtte forvente har kendskab til vigtigheden af lovhjemmel. Og der har været kendskab hos Rigspolitiet til, at man ikke havde lovhjemmel. Derfor er det fuldstændigt uforståeligt,”

Og formand i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh stemmer i.

” Jeg er målløs, og jeg har svært ved at finde ordene for, hvor fuldstændigt forrykt det er, at politiet og også militæret siden hen, eksekverer en ordre, de selv ved er ulovlig,”