Rapperen Jamaika er på flugt fra politiet: Nu håner han dem på sociale medier

Skrevet af Henrik R

20/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den 24-årige danske rapper Jamaika er efterlyst, da han er mistænkt for at stå bag et knivstikkeri i Esbjerg. Nu giver han lyd fra sig på sociale medier.

Mest læste i dag

I går kunne Syd- og Sønderjyllands Politi fortælle, at de havde sendt en efterlysning ud efter  24-årige Sharmarke Omar Ali - der i Danmark er bedre kendt under sit rappernavn Jamaika - da han er mistænkt for at stå bag et knivstikkeri i Esbjerg.

Overfaldet skete i oktober, og det efterlod en 23-årig mand lettere kvæstet.

Politiet har fortsat ikke haft held til at finde den 24-årige rapper, men det skyldes altså ikke, at han går og gemmer sig. Rapperen har nemlig i dag været meget aktiv på de sociale medier, hvor han endda har fundet tid til at håne politiet.

For seks timer siden uploadede rapperen et billede, hvor han står med korslagte arme i en lejlighed, og til dette billede skriver han, at hans nye EP er færdig, mens han har benyttet sig af hashtags som: Imens de leger lege. Det er naturligvis med hentydning til, at han mener politiet leger lege i forbindelse med hans efterlysning.

Langemanden til politiet

Billedet er dog ikke det eneste, som rapperen har lagt op på sin profil i løbet af dagen. For otte timer siden har Jamaika også uploadet en såkaldt ‘story’ som hans følgere kan se i 24 timer.

I denne story kommer rapperen kørende i en bil, hvor han har tagget sin egen profil, og derefter brugt emojis der viser to fuck fingre samt en politibetjent.

Foto: Jamaikaofficial / Instagram

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke udsendt en pressemeddelelse om, at den 24-årige Jamaika ikke længere skulle være efterlyst, og derfor må det forventes, at rapperen er på flugt for politiet.

I går oplyst Syd- og Sønderjyllands Politi, at man ikke bør opsøge den 24-årige rapper, hvis man støder på ham. Man skal i stedet ringe til politiet.

Dette kan man gøre på telefonnummer 114.

Rapperen Jamaika har siddet i fængsel i store dele af sit liv, men sidste år fortalte han i et interview til DR, at han var færdig med kriminalitet, og nu ville fokusere på musikken, så han kunne blive den bedste rapper i Danmark.