Ringede 112 efter selvmordsforsøg. Ambulancen kom aldrig, nu er han død

Skrevet af Jakob A. Overgaard

14/12/2019
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge sn.dk forsøgte en 59-årig mand selvmord. Kort efter fortrød han og ringede til 112. Desværre blev ambulancen aldrig sendt afsted.

Dagens topnyheder

Dagen efter blev den 59-årige Kim fundet af hjemmesygeplejersken. Han var død, og ved siden af ham fandt sygeplejersken mange tomme flasker alkohol. Det havde han aftenen før drukket i et forsøg på at ende sit liv. 

Siden fortrød han dog og ringede op til 112. Ifølge sn.dk ringede han klokken 20.59 aftenen før. Her får han kontakt til alarmcentralen for Østdanmark

Ifølge deres optagelser snøvler Kim i telefonen, men får alligevel tydeligt sagt:

"Jeg skal bruge en ambulance. Jeg har faktisk forsøgt selvmord, jeg har drukket tre flasker whiskey. Vil du hente mig? Døren er åben. Lægevagten siger, at jeg skal have en ambulance, ellers dør jeg." 

Herefter kobles en sundhedsfaglige visitator fra AMK-vagtcentralen i Næstved på samtalen, hvorefter Kim siger at han ikke har brug for en sygeplejerske og insisterer på at blive hentet. Herefter smækker han på.

Den sundhedsfaglige visitator hos AMK-vagtcentralen har af naturlige årsager ikke hørt den første del af samtalen og spørger, hvad der er sket. 

"Han har vist lagt på. Han havde åbenbart kontakt lægevagten med massivt alkoholforbrug. Han har vist drukket et par flasker i dag," siger politiassistenten på optagelsen. Herefter ringer sygeplejersken Kim op.

Kim tager bare ikke telefonen og derfor bliver ambulancen ikke sendt ud til ham. Hans selvmordsforsøg ender derfor med at blive fatalt, selvom han i fortrød og rakte ud efter hjælp.