Så er det slut: Fra nu af får du klip i kortet, hvis du gør dette bag rattet

Skrevet af Henrik R

06/09/2019
Polities it-systemer er nu opdateret således, at politiet kan håndhæve den lovgivning, som Folketinget besluttede sig for i 2018.

Dagens topnyheder

Indtil december sidste år ville man ikke få andet end en bøde, hvis man benyttede sig af en håndholdt mobiltelefon under kørsel. Trods at Folketinget vedtog den nye ændring, som betød, at man ville få et klip under kørsel, så har det fortsat ikke været tilfældet.

Det skyldes nemlig, at politiets it-systemer ikke var udviklede til at kunne håndtere de nye regler, og derfor har folk indtil videre sluppet med bøder, selvom de egentlig skulle have et klip i deres kort.

Bøden lyder på 1.500 kroner, men det er klart billigere end at modtage et klip i kortet, hvor tre af slagsen betyder, at man mister sit kørekort.

Nu skal du dog særligt passe på med at benytte din mobiltelefon under kørsel, for FDM skriver, at politiet er ved at få deres it-systemer klar, og det betyder, at pr. 10. september vil bilister der benytter en håndholdt telefon under kørsel få et klip i kortet.

“Det er glædeligt, at den planlagte stramning nu træder i kraft, så brug af håndholdt mobil og andre apparater koster klip i kørekortet foruden en bøde. Manglende opmærksomhed er et stort problem for trafiksikkerheden, og FDM håber og forventer, at risikoen for et klip i kørekortet i højere udstrækning vil få bilisterne til at lade mobil og andet elektronik være,” fortæller juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange til FDM.

22.434 bøder for håndholdt telefon

Hvis politiets it-systemer havde været klar til det noget før, så havde mange danskere allerede modtaget et klip i kortet. Ifølge FDM blev der nemlig stoppet 22.434 bilister, som brugte håndholdt mobiltelefon i løbet af 2018.

Heldigvis er tallet faldet drastisk i løbet af de seneste år, hvor der tilbage i 2014 var hele 43.661 bilister, der modtog bøde for at have benyttet en håndholdt mobiltelefon under kørsel.

Hvis du er blandt de bilister, der bruger din håndholdte mobil under kørsel, hvad bruger du den så til?