Forside 112 Tiltale: Mand løftede 4-årig over hegnet i børnehave og voldtog...

Tiltale: Mand løftede 4-årig over hegnet i børnehave og voldtog hende

Billede

Der er rejst tiltale mod en 33-årig mand i sagen om en fireårig pige, som blev løftet over hegnet og bortført fra sin børnehave i Aarhus V i juni.

Lige nu læser andre

En 33-årig mand er blevet tiltalt for at have bortført en fireårig pige fra en børnehave på Snogebæksvej i Aarhus V i juni måned.

Manden er tiltalt for voldtægt ved samleje med et barn under 12 år og for frihedsberøvelse.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Læs også

Ifølge tiltalen fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi løftede den 33-årige den 4-årige pige over hegnet, da hun gik rundt i sin børnehave. Herefter tog han pigen med til en nærliggende adresse, hvor han udsatte hende for forskellige former for seksuelle overgreb.

Kort efter lykkedes det Østjyllands Politi at anholde den formodede gerningsmand, som nu er tiltalt i sagen. Dagen efter hændelsen blev manden varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling, hvor han stadig befinder sig.

– Der er samlet en lang række tekniske beviser og vidneudsagn, siden manden blev sigtet. Den omfattende efterforskning, som Østjyllands Politi har foretaget, har givet os et godt grundlag for at rejse tiltale, siger senioranklager Birgitte Ernst.

Læs også

Ads by MGDK