Tragisk hændelse i Horsens: 61-årig dræbt foran familien

Skrevet af Mathias Busekist

27/03/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Politiet oplyser, at man i Horsens har en sag om en 61-årig mand, der har skudt og dræbt sin eks-kone.

Dagens topnyheder

Sydøstjyllands Politi bekræfter, at en 62-årig kvinde er blevet skudt og dræbt i Horsens. De fortæller ligeså, at drabet blev begået af kvindens 61-årige eks-mand. 

Ifølge Sydøstjyllands Politi skulle han have skudt sin tidligere kone i forbindelse med en bodeling på deres tidligere fælles adresse.

Det skriver Ekstra Bladet.

De oplyser endvidere, at drabet blev begået foran en række vidner, hvor de fleste bestod af familiemedlemmer.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 08.19, da et familiemedlem, som ankom til adressen sammen med eks-konen, havde kontaktet dem. 

Politiet valgte efterfølgende at foretage en konfliktvurdering og sendte en patrulje til adressen. 

Drabet skulle dog have været begået, før de nåede frem til adressen. 

Den 61-årige mand blev anholdt på stedet, og han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens. Det vides dog ikke, hvornår han vil blive fremstillet, men man regner med, at det bliver for lukkede døre. 

Den Uafhængige Politianklagemyndighed (DUP) er blevet kontaktet af Sydøstjyllands Politi. De ønsker at modtage en vurdering fra DUP, om man kunne have handlet anderledes.