Tragisk ulykke: Far og søn dræbt

Skrevet af Henrik R

25/01/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
To personer omkom i går, da en bil kørte direkte i en å. Nu viser det sig, at der er tale om en far og sin søn.

Dagens topnyheder

Fredag aften omkring klokken 22.49 skete der en forfærdelig ulykke i den nordjyske by Gedsted.

Nordjyllands Politi fortæller, at de modtog en anmeldelse om en bil med to personer, der var forulykket ved at køre i Lerkenfeld Å.

Nu viser det sig, at de to personer var henholdsvis en far på 46 år, samt hans søn på 14 år. Familien til de to er blevet underret af politiet.

Politiet har allerede haft en bilinspektør på stedet, for at klarlægge, hvad der har været årsagen til, at bilen pludselig kørte i åen. Alt tyder dog på, at det har været et tragisk uheld, sådan lyder det fra politiet.

“Alt tyder på, at der er tale om et tragisk uheld. Men vi ved endnu ikke, hvad der har været årsag til ulykken,” lyder det fra vagtchef Jesper Sørensen ifølge Ekstra Bladet.

Landevejen ved Gedsted blev kortvarigt lukket i forbindelse med ulykken, men der er nu åbent for trafik igen.