Vild biljagt gennem by: Tre unge mænd på stoffer kørte 140 i timen i stjålet bil

Farlig biljagt gennem Slagelse mandag aften.

Et forsøg på at standse tre unge mænd i en stjålet bil forvandlede sig mandag aften til en dramatisk biljagt gennem Slagelse.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi spottede mandag aften tre unge mænd, der kørte rundt i en stjålet bil i Slagelse.

Politiet genkendte straks de tre unge mænd, som tidligere har været på kant med loven, og ordensmagten forsøgte hurtigt at bringe bilen til standsning. Men det gik ikke så nemt, skriver sn.dk.

Føreren af bilen trådte speederen i bund for at ryste politiet af sig, og det førte til en vild biljagt gennem Slagelse.

- Da de bliver opmærksomme på politiet, gasser føreren op, og så går det ellers over stok og sten med flere politibiler efter dem. Flugten begynder på Parkvænget i Slagelse og ender på Nytorv i Slagelse, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, til sn.dk.

Læs også

Foto af hunds pote vækker opsigt: 'Det gør mig så dårlig'

Farten kom helt op på 140 kilometer i timen under biljagten, og flugtbilisten kørte på et tidspunkt ind på et stisystem. Heldigivis kom ingen til skade som følge af den vanvittig kørsel. 

Føreren ramte dog nogle parkerede biler i et beboelseskvarter.

Da jagten endelig sluttede på Nytorv i Slagelse, fortsatte de tre unge mænd til fods. Politiet fik dog hurtigt indhentet og anholdt de tre fartsyndere, som efter endt afhøring blev løsladt igen.

Føreren af bilen er 20 år gammel, mens de to andre er 19 og 21 år og kommer fra Skælskør. De var blandt andet påvirket af stoffer under biljagten, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som ikke kommer nærmere ind på, hvad de unge mænd nu er sigtet for. 

Uhyggelig episode fanget af overvågning: Her bliver lille pige kidnappet ved højlys dag

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip