Vilde anklager: Mor holdt sine egne børn som gidsler i syv år - gav dem dødstrusler og tæv

Ane Sørensen

416 uger siden

|

29/10/2016
112
Foto: Guardia Civil
Foto: Guardia Civil
Børnene blev først fundet, da datteren sendte en uhyggelig besked.

Dagens topnyheder

En schweizisk mor og hendes kæreste er blevet anholdt, efter de angiveligt havde holdt hendes to børn som gidsler i deres eget hjem igennem syv år. 

Parret skulle være ankommet til Alicante i marts 2009, men børnene, en dreng og en pige, som nu er 17 og 15 år gamle, forlod stort set aldrig hjemmet.

Det skriver Daily Mail.

En talsmand fra Guardia Civil har fortalt, hvordan begge børnene levede fuldstændig isoleret fra samfundet. De talte ikke spansk, kommunikerede kun på engelsk og gik aldrig i skole. Familien flyttede ofte og boede i seks forskellige ejendomme i Alicante i løbet af syv år.

Datteren hævder desuden, at hun og broderen blev nægtet lægehjælp bortset fra et enkelt tilfælde sidste år, hvor hun fik lov at komme til lægen med mavesmerter. Ifølge en talsmand for politiet måtte pigen da også kun komme ud få minutter om dagen for at lufte kæledyrene eller købe noget i supermarkedet. Men altid under nøje opsyn fra moderen.

Datteren hævder, at de begge blev mishandlet og truet af deres 49-årige mor, som desuden skulle have truet med at slå dem ihjel. Ifølge pigen skulle moderens 30-årige kæreste have vidst, hvad det var der foregik, men valgt at ignorere det.

Den rasende mor skulle have smadret en mobiltelefon, da pigen forsøgte at ringe til politiet fra den. Derfor blev børnene først opdaget, da det lykkedes for pigen at sende en desperat mail, hvor hun bad om at få hjælp. Det var dog tæt på at mislykkes, da moderen havde held med at overbevise politiet om, at der intet var galt. Hun påstod efter sigende, at der ikke boede nogle børn i hjemmet.

Pigen skulle dog være begyndt at lave tegn til betjenten bag moderen for at fange hans opmærksomhed, mens han talte med kvinden. Derefter blev børnene reddet. 

Moderen er nu blevet sigtet for vold og ulovlig tilbageholdelse. Hendes kæreste er sigtet for medvirken og tilskyndelse. Børnene blev bragt til et opholdssted, men siden er den 17-årige datter blevet hentet hjem til Schweiz af sin biologiske far.

Den 15-årige søn har fået lov til at flytte tilbage til sit hjem.