Voldsom brand udbrudt - Risiko for at den breder sig

Skrevet af Henrik R

29/05/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En voldsom brand er brudt ud i en papirhal, og Hovedstadens Beredskab er i øjeblikket i færd med at begrænse flammerne, så de ikke spreder sig til andre bygninger.

Dagens topnyheder

En voldsom brand er udbrudt i et industrikvarter i hovedstadsområdet, hvor hele 28 brandmænd er sat på opgaven, da man frygter at branden vil brede sig.

Der er tale om en industribygning på Paul Bergsøes Vej i Glostrup, hvor en voldsom brand er udbrudt for ganske få timer siden. Hovedstadens Beredskab er mødt talstærkt op, hvor hele 28 brandfolk er mødt op for at slukke ilden.

Det er et uhørt stort antal brandmænd, og det vidner om, at beredskabsstyrelsen tager branden meget alvorligt. Operationschef Kristian Næsted fortæller ifølge B.T, at de arbejder hårdt på at begrænse ilden, så den ikke spreder sig.

“Vi arbejder på at begrænse og efterfølgende slukke branden, så ikke den spreder sig til nabohallerne,” fortæller han.

Kender ikke årsagen endnu

Hovedstadens Beredskab fik opkaldet omkring klokken 11:30, og tre minutter senere var de på vej for at slukke flammerne. Brandfolkene har været i gang i over en time, og indtil videre er det stadig for tidligt at sige, hvad der ligger til grund for den opstartede brand.

Politiet er ligeledes på plads, og de beretter overfor Ekstra Bladet, at der er en voldsom røgudvikling, men at de ikke vurderer, at den er farlig.

“Det er rigtigt, ja. Vi er tilstede ved en brand i en papirhal. Det er for tidligt at spå om, hvor voldsom den er, men der er kraftig røgudvikling. Vi mener ikke, at den er farlig,” fortæller vagtchef Lars Jørgensen fra Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet kan ydermere fortælle, at det er hos virksomheden HCS Transport og Spedition, at der er udbrudt brand i en papirhal. Politiet mener ikke, at ilden vil komme til at sprede sig, men til gengæld skaber røgen gener for trafikanter på motorvejen, Motorring 3.