Forside 112 14-årig fra Greve kidnappet: Politiet lagde snedig plan og lå...

14-årig fra Greve kidnappet: Politiet lagde snedig plan og lå på lur ved fodboldbane

Billede

En dramatisk kidnapningssag udspillede sig torsdag omkring Greve, da to unge mænd forlangte løsepenge for en 14-årige dreng, som de havde bortført.

Lige nu læser andre

Et forældrepar fra Greve blev forleden ringet op med en chokerende besked.

I den anden ende af røret var deres 14-årige søn, der kunne fortælle, at han blev holdt fanget. Det skriver Midt- og Vestsjælland Politi i en pressemeddelelse.

Den 14-årige dreng var blevet bortført af en 21-årig mand fra Greve og 16-årig dreng fra Vallensbæk. De to udsatte angiveligt den 14-årige dreng for vold i form af slag og spark og hævdede, at han skyldte dem penge for køb af hash.

De tvang drengen til at ringe til sine forældre og bede dem om at aflevere en løsesum i bytte for sønnen.

Læs også

Forældrene fik både lov at tale med sønnen og med en af de to unge gerningsmænden.

Forældrene gjorde det eneste rigtige – de kontaktede politiet og satte dem ind i sagen.

Gerningsmændene havde aftalt med forældrene, at pengene skulle leveres ved nogle fodboldbaner, og her lagde politiet sig på lur og ventede tålmodigt på, at de to kidnappere skulle dukke op.

Da de to gerningsmænd omsider viste sig omkring klokken 20 i går, torsdag, kom politiet frem fra deres skjul og fik fat på den ene, mens den anden flygtede fra stedet.

En politihund blev sendt efter ham, hvorefter han hurtigt overgav sig uden at blive bidt.

De to gerningsmænd blev begge anholdt og er nu sigtet for frihedsberøvelse og vold. Den 21-årige var i forvejen efterlyst af politiet, fordi han var udeblevet fra afsoning af en straf på ni måneders fængsel.

Begge anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde fredag med krav om varetægtsfængsling.

Læs også

Ads by MGDK