En 14-årig dreng fra Nordjylland er mandag blevet dræbt på en cykeltur.
Mandag formiddag har en 14-årig dreng mistet livet i en trafikulykke nær Løkken i Nordjylland. Det skriver TV2 Nord.
Det forlyder, at den nordjyske dreng kom cyklende fra Camping Rolighed i Løkken og ind på Grønhøj Strandvej.
Her blev drengen ramt af en bil, og dette sammenstød kostede ham altså livet.
Indtil videre er der ikke kommet mange oplysninger frem i sagen, som politiet stadig efterforsker.
– Vi har haft en bilinspektør deroppe, og vi er ved at klarlægge de omkringliggende omstændigheder, siger Bruno Brix, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV2 Nord.
Drengens pårørende er underrettet.