Forside 112 Efterlyste Victoria optager video i skov: ‘Jeg har det godt...

Efterlyste Victoria optager video i skov: ‘Jeg har det godt og vil ikke tilbage’

Politirapport

Østjyllands Politi har offentliggjort nye billeder af 16-årige Victoria Adelhaid Andersen, som har været forsvundet siden maj måned.

Lige nu læser andre

I starten af august modtog Østjyllands Politi en video med 16-årige Victoria Adelhaid Andersen. Den unge kvinde har været efterlyst, siden hun i maj forlod den institution, hvor hun er anbragt.

Videoen er optaget i en skov og Victoria fortæller, at hun har det godt og ikke vil tilbage til institutionen, som ligger i Sabro ved Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billederne.

Læs også

Victoria Adelhaid Andersen Foto: Østjyllands Politi

Victoria Adelhaid Andersen Foto: Østjyllands Politi

Da Victoria Adelhaid Andersen er under 18 år gammel og anbragt på en institution, leder politiet stadig efter hende.

De har en mistanke om, at en eller flere personer hjælper med at holde den unge kvinde skjult:

– Det er en meget alvorlig forbrydelse, hvis man hjælper hende med at gå under jorden, og man risikerer at få en fængselsstraf for det. Jeg vil opfordre alle, der har oplysninger om Victoria eller har set hende til at kontakte politiet hurtigst muligt, siger politikommissær Peter Bay Jensen. 

Østjyllands Politi håber, at de nye billeder af Victoria Adelhaid Andersen kan gøre det nemmere for borgerne af genkende hende.

Victoria Adelhaid Andersen har været forsvundet siden den 12. maj, hvor hun forlod insitutionen Ny-Start Markusminde. Den unge kvinde er ifølge politiet tidligere gået fra institutionen, men altid vendt tilbage igen.

Artiklen fortsætter under billederne.

Victoria Adelhaid Andersen Foto: Østjyllands Politi

Victoria Adelhaid Andersen Foto: Østjyllands Politi

Denne gang vendte Victoria Adelhaid Andersen dog ikke tilbage, og både hendes mor og institutionen har modtaget mails, som angiveligt skulle være fra den unge kvinde.

Politiet har dog haft mistanke om, at det er nogle andre, der står bag de afsendte mails, og at disse personer har hjulpet Victoria Adelhaid Andersen med at gå under jorden.

Hvis du har set Victoria Adelhaid Andersen, eller har oplysninger om, hvor hun befinder sig, kan du kontakte politiet på 114. 

16-årige Victoria har været forsvundet i over to måneder: Nu beder politiet om hjælp

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: