Forside 112 Bombe fundet nær dansk by

Bombe fundet nær dansk by

Marie Vang Marie Vang
1. december 2017
Bombe fundet nær dansk by

En bombe er allerede sprunget.

Onsdag eftermiddag fandt en mand en rørbombe på en natursti i Roslev nær Skive.

Det skriver TV MidtVest.

Først opdagede manden en bombe, der allerede var sprunget. Lidt længere nede af stien fandt han så kort efter en bombe, der endnu ikke var gået af.

Herefter kontaktede han politiet.

Bomben var lavet af et støvsugerrør, som var gjort fladt. Ifølge politiet skal situationen betragtes som farlig:

– Den ville kunne forudrette store uoprettelige skader, hvis den sprænger, oplyser Niels Bach, politiassistent, ved lokalpolitiet i Skive.

Politiet kontaktede EOD-bomberydderne fra Skive, som nu har fjernet bomben.

Bomben blev fragtet til Skive Kasserne, hvor den blev destrueret.

Politiet har fortsat ingen spor i sagen.

Naturstien, hvor bomben blev fundet, ligger mellem Jebjerg og Roslev. 

Læs også: Vanvidsbilist brød loven 34 gange på 10 minutter

Ads by MGDK