Forside Indland Voldsomt julevejr: DMI udsender stormvarsel

Voldsomt julevejr: DMI udsender stormvarsel

Billede

Julen i år bliver en blæsende én af slagsen flere steder i landet.

På en af årets store rejsedage bliver Danmark ramt af blæsende vejr lørdag, hvor der flere steder vil være risiko for vindstød af stormstyrke.

Det oplyser DMI. 

Det er specielt i Nordjylland samt på Bornholm, at folk kan se frem til kraftige vindstød, der kan nå stormstyrke. 

– I Nordjylland vil der det meste af dagen være vindstød op over 20 meter i sekundet, og der vil nogle steder lokalt være risiko for storm med vindstød over 25 meter i sekundet, fortæller vagthavende hos DMI, Martin Lindberg, til BT.

Lørdag morgen vil også mange bornholmerne blive ramt af vindstød af stormstyrke. 

Men det er ikke kun i Nordjylland og på Bornholm, at folk risikerer at blive blæst om kuld. 

Lørdag aften vil der i Nordsjælland også være hårde vindstød op til stormstyrke. 

– Der kan være væltede træer, og der er da også en sandsynlighed for, at der bliver lukket nogle broer, siger Martin Lindberg til BT. 

I løbet af søndag vil det voldsomme vejr aftage, men juleaftensdag vil stadig byde på kraftige vindstød flere steder i landet. 

Fyr beder om en romantisk tatovering, men noget går fuldstændig galt

Ads by MGDK