Danmark vil tilbyde Nato en bataljon på 700-1200 soldater.
Lige nu læser andre
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) samt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kan efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn bekræfte, at Danmark stiller sig til rådighed.
Sågar med op til 1200 soldater.
Således vil Danmark tilbyde forsvarsalliancen Nato en bataljon til forsvaret af Baltikum fra medio 2024.
Bataljonen, som Danmark vil sende til Letland, forventes at være på mellem 700 til 1200 soldater, som vil kunne se frem til at være udsendt mellem fire til seks måneder.
“Tiden, hvor vi har indhøstet fredsdividenden, er slut. Det mærker man ikke mindst i de baltiske lande, som er i forreste linje mod Rusland.”
“Vi skal tage bestik af den situation og spørge os selv, hvor vi sammen med vores allierede bedst kan bidrage til Nato og sikkerheden i de baltiske lande,” siger han ifølge Ekstra Bladet.
Første hold danske soldater, der blev sendt afsted i maj 2022, bestod af 1000 soldater. Herefter, efter at første hold rejste hjem, blev 800 sendt afsted.
Ifølge Lars Lykke Rasmussen vil indsatsen medføre, at Danmark vil skrue ned for tilstedeværelsen i Irak, da man i stedet vil være mere til stede i nærområdet.
De danske soldater har blandt andet trænet i at bevæge sig ind i de lettiske skove ved grænseområdet mod Rusland i tilfælde af et angreb fra russerne mod Letland.