En kvinde betalte 15.000 kroner for en goldendoodle, men i takt med, at den blev ældre, indså hun, at noget var galt.
Lige nu læser andre
En ung kvinde har afsløret, at hun betalte 1.700 pund for en hund, der skulle være en renracet goldendoodle. Det svarer til omtrent 15.000 kroner. I takt med, at hunden blev ældre, udviklede den sig til at være noget helt andet.
Den kvindelige hundeejer har fortalt sin historie i en video, der er blevet delt på det sociale medie TikTok. I denne video viste hun også billeder af den yndige brune hvalp, så seerne med selvsyn kunne se, hvordan den så ud.
Som videoen fortsætter, bliver den lille hund gradvist lysere i farven. Hunden, der har fået navnet Porter, begyndte at få hvide pletter til en start. Men det sluttede ikke her, for til sidst blev Porter helt hvid.
Ejeren af Porter, som også var hende, der delte videoen, var ikke i tvivl om, at hun var blevet snydt af opdrætteren. Hun følte sig nemlig overbevist om, at han havde farvet hundens pels, så den ville være lettere at sælge. Det skriver The Sun.
“Når du bliver snydt af opdrætteren og finder ud af, at din hund var farvet,” har hun skrevet som tekst til videoen på det sociale medie.

Om det var meningen, vides naturligvis ikke, men videoen endte med at gå viralt. På kort tid fik den nemlig mere 3,6 millioner likes og over 200.000 kommentarer.
I kommentarsporet var der dog mange, der skrevet, at det var helt almindeligt for denne race. Derfor er det ikke sikkert, at hun rent faktisk blev snydt af opdrætteren. Derimod kunne det sagtens være en helt naturlig udvikling.
“Jeg tror ikke, at han virkelig var farvet. Min lille fyr blev født sort og er nu næsten hvid,” har en bruger skrevet som kommentar.
“Dette er ikke en farvet hvalp. Den vokser bare ud af sin hvalpepels. Det er normalt, at pelsen bliver meget lysere,” lød det fra en anden.

“Han var ikke farvet. Han voksede bare ud af sin hvalpepels. Det sker for mange hunde,” skrev en tredje.
Goldendoodle er en meget populær race, hvilket i høj grad skyldes dens pels. Det har naturligvis medført, at der kan være rigtig mange penge at tjene for opdrættere af disse hunde.
Der findes også andre racer, der er i meget høj kurs, herunder hava- og cavapoo. Fælles for disse racer samt goldendoodle er, at de i Danmark sagtens kan koste på den anden side af 20.000 kroner.