Forside Udland Veninder nød dagen ved badesø: Pludselig blev de antastet af...

Veninder nød dagen ved badesø: Pludselig blev de antastet af ‘større’ kvinde

Veninder nød dagen ved badesø: Pludselig blev de antastet af ‘større’ kvinde
Foto: TikTok

To veninder nød en afslappende dag ved en badesø, da de ud af det blå blev antastet af en ‘større’ kvinde.

Lige nu læser andre

Egentlig havde de to veninder bare tænkt sig at have en hyggelig dag ved en badesø. Da de havde været ved søen i et stykke tid, besluttede de, at de ville forevige turen med nogle billeder.

Derfor valgte Kelsi Davies og hendes veninde at tage nogle billeder ved siden af Lake Elsinore, som er en sø i Californien. Det skriver The Sun.

Da de var klar til at få taget deres billeder, fandt de både smil og grin frem foran kameraet. Det hele var derfor fryd og gammen, indtil de ud af det blåt blev antastet af en ‘større’ kvinde. Hun var ikke tilfreds med deres tilstedeværelse, og bad dem derfor om at ‘flytte sig’.

Først troede Kelsi og hendes veninde, at der var andre, der forsøgte at tage billeder ved eller af vandet. Derfor havde de heller ikke noget problem med at flytte sig.

Men kort tid efter så de, at kvinden var gået omkring seks meter væk, hvor hun satte sig ved et picnicbord. Det medførte naturligvis, at Kelsi var noget forundret over, hvad der lige var sket.

I stedet for blot at ignorere det, valgte Kelsi, at kvinden ikke skulle have lov til at slippe så let. Hun gik derfor hen til bordet for at konfrontere hende og spørge, hvad problemet var. Her fik hun et svar, som hun bestemt ikke havde regnet med at få.

“Hun sagde: ‘Nogle af mine venner har deres mænd med, og det gør dem usikre, når I står her med jeres numser hængende ud’,” sagde Kelsi sine godt og vel fem millioner følgere på TikTok.

“Jeg sagde: ‘det er ikke rigtig mit problem’,” fortsatte hun.

Foto: TikTok

Kelsi forklarede derefter, at en ‘større dame’ kom over og insisterede på, at hun ikke var ‘usikker’. Men til gengæld ønskede hun ikke, at hendes børn skulle ‘se numser’.

“Vores bikinier var ikke så slemme. Det var ikke som g-strenge eller noget. Så tilsyneladende må man ikke bære bikini ved en offentlig sø,” sagde Kelsi.

“Så kom der en anden kvinde og sagde: ‘Ja, min røv hænger ud af mine shorts. Det er ikke numsen, der er problemet’. Så hvad er f***ing problemet?”

I kommentarsporet var der mange, der var hurtige til at forsvare Kelsi. Det var vigtigt for dem at understrege, at hun og veninden ikke havde gjort noget galt.

Derimod var der mange, der følte sig sikre på, at de andre kvinder blot havde lavt selvværd. De var sandsynligvis kede af, at de ikke så lige så godt ud, som Kelsi og hendes veninde.

“De er bare usikre på sig selv,” lød det fra en bruger på det sociale medie.

“Karen (et navn, der bruges til at beskrive en sur kvinde, red.) er sur over, at hendes mand kigger på jer, haha,” skrev en anden.

“De burde efterlade deres mænd derhjemme. Ikke jeres problem,” skrev en tredje.

Læs også

Ads by MGDK