Stephanie fra tv-programmet ‘Årgang 0’ har fået en ny kæreste, som hun viser frem med et sødt billede af det unge par.
Lige nu læser andre
Stephanie Van-Der Watt, som er kendt fra det populære TV 2-program ‘Årgang 0’, har fået en ny kæreste.
Det afslører 18-årige Stephanie Van-Der Watt selv med et billede af de to på det sociale medie Instagram.
Det skriver Realityportalen.
– Ham her kan jeg rigtig godt lide, skriver Stephanie Van-Der Watt til billedet, hvor hun står og kysser med den unge mand.
Læs også
Ifølge Realityportalen hedder kæresten Jeff, og selvom forholdet stadig er nyt, har de to ifølge Stephanie Van-Der Watt kendt hinanden meget længe:
– Vi har gået på samme skole lige siden 2. klasse, og så gik vi i klasse sammen i 9., siger Stephanie Van-Der Watt til Realityportalen.
Hun fortæller dog også, at det kun er to måneder siden, at de to blev kærester.
Da den seneste sæson af ‘Årgang 0’ blev sendt i starten af året, blev seerne præsenteret for en ung mand, som var Stephanie Van-Der Watts kæreste på det tidspunkt, hvor afsnittene blev optaget.
De to nåede dog at gå fra hinanden allerede inden, at årets programmer kørte over skærmen.
LÆS OGSÅ: Tina var opslugt af sin mobil i Føtex-køen: Kiggede straks op, da hun overhørte dette
