Forside Indland Mette Frederiksen lokker: Gennemfør denne uddannelse og få 50.000 kroner

Mette Frederiksen lokker: Gennemfør denne uddannelse og få 50.000 kroner

Mette Frederiksen
Mette Frederiksen

Står det til Socialdemokratiet, så skal alle, der gennemfører en fordelsuddannelse, have et kontant belønning på 50.000 kroner.

Lige nu læser andre

Har du planer om at uddanne dig til bager, brolægger eller måske glarmester? Så er der muligvis gode nyheder i vente.

Ifølge Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen skal alle, der gennemfører en såkaldt fordelsuddannelse, nemlig have en kontant belønning på 50.000 kroner kontant. Det skriver DR.

En af de største udfordringer for den danske økonomi er som bekendt, at vi får brug for flere faglærte, og det er Socialdemokratiets håb, at forslaget, der falder på arbejdernes internationale kampdag, vil få flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse.

Læs også

– Der er ganske enkelt alt for få unge, der i dag vælger en erhvervsfaglig uddannelse, og det betyder, at vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte håndværkere i fremtiden, siger formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen til DR og fortsætter:

– Vi har gennemført en række ændringer, hvor der har været fokus på praktikpladser og kvaliteten på uddannelserne, men hvis ikke vi ret hurtigt får flere unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse, så kommer vi til at tabe vækst og velstand i Danmark

Konkret foreslår Socialdemokratiet at 600 millioner kroner over treårig periode skal udbetales til elever, der gennemfører en fordelsuddannelse. Pengene skal tages fra det økonomiske råderum, som er statskassens milliardoverskud frem mod 2025. 

Der findes i år 33 fordelsuddannelse, der spænder over vidt forskellige uddannelser så som kranfører, tjener, skibsmontør og tagdækker, og det er især indenfor disse 33 fag, at arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for arbejdskraft i fremtiden.

Flere prognoser peger på, at Danmark om bare ganske få år vil komme til at mangle adskillige faglærte, og alene i 2025 vil Danmark mangle 70.000 personer med en erhvervsuddannelse. Det viser en prognose fra Danske Regioner i sommer.

 

Læs også

Ads by MGDK