Donald Trump skal ikke føle sig alt for velkommen, når han i dag ankommer til London. En gruppe klimaaktivister har nemlig tænkt sig at byde præsidenten velkommen med en gigantisk peni
Lige nu læser andre
I den netop igangværende valgkamp har det vist sig, at klimaet er noget af det, som vælgerne tænker mest på, når de skal sætte deres kryds ved en politiker og et parti på onsdag.
I USA er klimaet dog ikke noget, som den amerikanske præsident, Donald Trump har tænkt voldsomt meget over, faktisk skrev han i et tweet tilbage i 2012, at klimaforandringerne var et svindelnummer, som Kina havde skabt, og i november 2018 udtalte han, at han ikke troede på den store rapport, som hans egen regering stod bag omkring den globale opvarmning.
Siden da har det været frem og tilbage med Trump og hans holdning til klimaet, men i går udtalte han i tv-programmet ‘60 minutes’ at han ikke afviser, at klimaforandringer finder sted, men at han ikke tror, at de er permanente. Samtidig er han fortsat ikke overbevist om, at det faktisk er menneskene, der er skyld i forandringerne.
Sådan så tweetet ud fra Donald Trump, da han til sine mange følgere fortalte, at global opvarmning er noget, som kineserne har fundet på.
Stor penis til Trump
Der er dog rigtig mange mennesker, der føler sig overbeviste om, at mennesker er årsag til klimaforandringerne, og at der skal ske noget nu, hvis ikke Jorden en dag skal gå under.
En gruppe teenagerne valgte derfor en ny taktik for at få opmærksomheden fra den amerikanske præsident. Donald Trump har nemlig planlagt et besøg til England i løbet af mandagen, og her vil han fra sit Air Force One fly kunne se en besked, som er målrettet ham.

De unge mennesker har nemlig klippet græsset i nærheden af lufthavnen, så det symbolisere en isbjørn med beskeden om, at klimaændringerne altså er noget, der sker.
Nå ja. Derudover er der også en gigantisk penis ved siden af velkomsten ‘Oi Trump’ (Hey Trump)

Det forventes, at der vil være et utal af demonstrationer forskellige steder i London i løbet af den periode, hvor den amerikanske præsident er på besøg i landet.