Forside Navne Kesi lancerer krypto-platform

Kesi lancerer krypto-platform

Kesi lancerer krypto-platform
Foto: Thomas Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Rapperen lancerer en platform til brug for fans og musikere.

Lige nu læser andre

Rapperen Oliver Kesi Chambuso, som i folkemunde er kendt som Kesi, er en særdeles succesfuld musiker.

Kesi har siden sit indtog på den danske musikscene for 10 år siden lavet det ene hit efter det andet.

Enten på egen hånd eller sammen med kompanerne Benny Jamz og Gilli, også kendt som B.O.C.

Læs også

Men det er ikke kun indenfor den musikalske kunst at Kesi færdes. Rapperen lancerer i samarbejde med to CBS-studerende nu en krypto-platform, hvor fans skal kunne købe musik og merchandise. Det skriver Soundvenue.

Hvis man går ind på Beatoken lige nu, er der forholdsvist tomt, da projektet stadig er i opstartsfasen, men formålet er meget klart:

“Vi vil skære unødige mellemmænd mellem kunstnere og fans væk. Det er ikke fordi, der som sådan er noget galt med musikbranchen, men der er altid plads til ændringer og forbedringer,” forklarer Kesi ifølge Soundvenue.

Når man køber en såkaldt NFT, køber man et digitalt værk.

Det kan være et stykke musik, et billede eller en video.

Fælles for dem alle er dog, at det hele er online og alle styk er unikke.

Selv i kollektioner med flere identiske værker kan de nummeres, så man køber sin helt egen, unikke udgave.

Derefter kan man enten beholde, sælge eller rent faktisk slette det købte element.

Varerne kategoriseres alt efter sjældenhed, og kan enten være Common, Gold, Platinum og Holo. Det minder altså en del om kryptovaluta.

 

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: