En 27-årig kvinde er blevet anholdt for mistanke om omsorgssvigt, efter at fire børn på tragisk vis omkom i en brand i London onsdag aften.
Lige nu læser andre
Onsdag aften kort før kl 19 fik brandvæsenet i Sutton, London i England en melding om, at der var brand i et rækkehus. Branden var voldsom, og selvom op mod 60 brandfolk kæmpede mod flammerne, så tog det flere timer at få styr på situationen.

Trods store flammer lykkedes det brandvæsenets røgdykkere at redde to par tvillingedreng – fire børn i alt – ud af huset. De fire børn på henholdsvis tre og fire år var alle brødre og af en ukendt årsag, var de efterladt i huset alene.
Læs også
Brandfolkene påbegyndte førstehjælp på stedet indtil ambulancepersonalet ankom, men alle fire drenge afgik desværre ved døden på hospitalet.
Det er blevet bekræftet af brandkommisær hos Londons brandvæsen, Richard Mills, at de fire drenge, Kyson, Bryson, Leyton og Logan, alle var brødre, og at det var to tvillingepar. Det skriver The Daily Star.

Området omkring huset er stadig delvist afspærret, da politiet og brandvæsenets brandteknikere fortsat laver undersøgelser for at finde årsagen til branden. Der er dog blevet lagt adskillige blomster, bamser og lys foran huset til minde om drengene.
Én af beskederne på en af de mange buketter er tilsyneladende fra et familiemedlem, da der står: “Til Kyson Bryson Leyton + Logan. Sov godt. Kærligst bedstefar.”
En af naboerne, 17-årige Jessica West, har startet en økonomisk indsamling til fordel for familien på siden Gofundme. En anden nabo har udtalt, at børnene alle “var virkelig glade” og altid “så søde ud”, når hun så dem.
Hun uddybede: “Vi plejede at se moren, som var i tyverne, om morgenen. Drengene gik på den samme skole som mine, altså Westbourne Primary School. Børnene så virkelig glade ud. De så virkelig søde ud og det virkede, som om alt var godt. Jeg kendte dem ikke personligt. Jeg så kun deres mor om morgenen. Alle på vejen kendte dem, og drengene var virkelig søde.”
Da brandvæsenet ankom til branden opdagede de, at der ikke befandt sig andre i bygninger end de små drenge. Der er derfor efterfølgende blevet foretaget en efterforskning af sagen, som har ført til, at en 27-årig kvinde er blevet anholdt for mistanke om omsorgssvigt, det bekræfter politiet i London. Det er dog ikke bekræftet om den 27-årige er drengenes mor.