Forside 112 15-årig nægtede at tage opvasken: Stjal morens bil og stak...

15-årig nægtede at tage opvasken: Stjal morens bil og stak af

15-årig nægtede at tage opvasken: Stjal morens bil og stak af
Foto: Shutterstock.com

Østjyllands Politi skulle stoppe en 15-årig dreng, der var stukket af i sin mors bil. Årsagen var, at drengen ikke gad at tage opvasken.

Lige nu læser andre

Når man er en 15-årig dreng, så er der ikke noget mere surt, end at blive bedt om at tage opvasken af sin mor. I den alder er det en uoverskuelig opgave, og opgaven blev altså også for meget for en 15-årig dreng fra Hinnerup, faktisk så meget, at politiet blev involveret.

De skulle dog ikke tage opvasken i stedet for drengen, men i stedet stoppe den 15-årige dreng, der pludselig var stukket af i sin mors bil.

Ifølge Østjyllands Politi så var drengen blevet sur over, at han skulle tage opvasken, og han valgte derfor at stjæle morens bil og stak af i den.

Moren til den 15-årige dreng blev naturligvis bekymret, så hun meldte det til Østjyllands Politi.

Drengen var nået et godt stykke, før politiet standsede ham. Ifølge deres dagsrapport fangede de ham, da han var på motorvejen i sydgående retning.

Den 15-årige dreng blev sigtet for kørsel uden førerret, men hvad angår opvasken, så vides det ikke, om han endte med at tage den.

 

Læs også

Ads by MGDK