Forside Nyheder Livsændrende lægemiddel tilbydes til børn med jordnøddeallergi

Livsændrende lægemiddel tilbydes til børn med jordnøddeallergi

Livsændrende lægemiddel tilbydes til børn med jordnøddeallergi

Det kan hjælpe individet såvel som familien med at gøre hverdagen nemmere.

Lige nu læser andre

Jordnøddeallergi er et almindeligt problem i mange lande, herunder Storbritannien, hvor omkring et ud af 50 børn er ramt.

Symptomerne og frygten for en reaktion kan som bekendt være med til at vanskeliggøre hverdagen.

US Food and Drug Administration valgte dog sidste år at godkende et produkt, der er udviklet af Aimmune Therapeutics, som omhandler oral immunterapi.

NHS England har siden da sikret sig en aftale om at udrulle lægemidlet i det nye år.

Læs også

Palforzia er en pille, der hjælper folk med at blive desensibiliseret over for jordnødder og gradvist opbygge deres tolerance, indtil de kan spise dem uden frygt for en reaktion.

Dette vil være en kærkommen lettelse for de mange familier, der er ramt af jordnøddeallergi.

National Institute for Health and Care Excellence anbefalede lægemidlet i kølvandet af at have foretaget flere forsøg af dets effektivitet, fortæller LBC

De har konkluderet, at det kan være med til at øge ens tolerance over for jordnødder og reducere alvorligheden af reaktioner.

De anbefaler dog fortsat, at børn, der er allergisk, skal undgå jordnødder, selv om de får tilbudt stoffet.

Det kommer efter to store forsøg foretaget hos Evelina London Children’s Hospital, hvor Artemis-undersøgelsen viste, at seks ud af ti børn kunne spise en dosis på 1.000 mg jordnøddeprotein.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Palisade-undersøgelsen har ændret mange børns liv, herunder for niårige Emily Pratt.

Emilys mor Sophie sagde: “At være med i det kliniske forsøg har ændret hele familiens liv. Behandlingen, de har modtaget, befriede Emily fra frygten for, at en fejl kunne bringe hendes liv i fare. Den fjernede også alle de spændinger og bekymringer, som spisning forårsagede dem dagligt.”

Professor Stephen Powis, NHS-direktør, har sagt, at den banebrydende Palforzia-behandling kan være livsforandrende for de, der lider af allergien, men også deres familier.

“Behandlingen vil mindske frygten og angsten for patienter og deres familier, som måske har levet med denne allergi i årevis. Den vil også give dem mulighed for at nyde måltider ude eller ferier i udlandet uden at skulle bekymre sig om en allergisk reaktion.”

Behandlingen vil være tilgængelig for op til 600 børn mellem 4 og 17 år det første år, og det næste år vil den være tilgængelig for 2000 børn.

Læs også

Ads by MGDK