Nej til bønnekald i Danmark

Debatindlæg af Mette Thiesen, medlem af Folketinget for Nye Borgerlige

Mens det lykkedes de blå partier – undtagen Liberal Alliance – at blive enige om, at vi ikke skal have islams forkyndelse til at bræge ud over hustagene, så svigtede Socialdemokratiet.

Jeg forstod ellers i første omgang på udlændingeminister, Mattias Tesfaye, at regeringen ikke ønsker bønnekald, men alligevel ville man ikke stemme for et forbud.

De socialdemokratiske vælgere, som stemte på Mette Frederiksen med håbet om at få løst udlændingepolitikken fra bunden, må efterhånden opleve det som en anelse trættende, at Socialdemokratiet siger ét – men gør noget andet.

I løbet af det første år i regering har Socialdemokratiet sammen Radikale Venstre og venstrefløjen flere gange lempet udlændingepolitikken. Det sker, selvom Socialdemokratiet lovede at føre en stram udlændingepolitik.

Vi har ikke set skyggen af de løsninger, som skulle løse problemerne fra bunden. Og nu viger Socialdemokratiet igen tilbage fra at gøre det rigtige og nødvendige for at holde islam fra at få endnu større indflydelse i samfundet.

Islamisering af Danmark skal ikke tillades

I mellemtiden får islam mere og mere indflydelse i samfundet. Der gives særrettigheder til muslimske trossamfund i Danmark. Der er kønsopdelt svømning. Der er barnebrude. Der serveres halalslagtet kød på sygehuse og i institutioner. Og det muslimske tørklæde er blevet et normalt syn på skoler og offentlige arbejdspladser.

En undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at et stigende antal af unge med ikke-vestlig baggrund ønsker, at religiøse love sættes over sekulære. Og en undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at 76 % af indvandrerne fra de muslimske lande mener, at det bør være ulovligt at kritisere islam.

Vores nationale værdifællesskab i Danmark bygger på frihed, ligeværd og folkestyre. Det er værdier, der alle er i opposition til islam. Så jo mere indflydelse islam opnår, desto mere svækker vi de værdier, der gør os danske, og den kraft, som holder os sammen.

Det kan vi ikke vende det blinde øje til. Det er store problematikker, vi skal adressere – og løse. For vi skal ikke tillade islamisering af Danmark. Vi skal bekæmpe og afvise enhver form for indflydelse, islam forsøger at få i Danmark. Derfor skal bønnekald forbydes, før problemet med det stiger os over hovedet.

Der skal sættes en fod ned, og det skal være med en fast hæl, der signalerer hertil og ikke længere. For hvis vi ikke handler i tide, ender vi med en situation, hvor muslimsk bønnekald bliver normen. Og der skal vi ikke hen.

Religionsfrihed – ikke religionslighed

Ude i kommunerne, hvor Dansk Islamisk Trossamfund flere og flere steder ønsker at afholde bønnekald, ved de ikke, hvad de skal rette sig efter. 

I Helsingør Kommune har de fået en bønnekaldsanmodning fra Dansk Islamisk Trossamfund, og derfor har de for knap en måned siden bedt kirkeministeren om en redegørelse.

Kommunen savner forklaring på, hvorfor og hvordan de skal blandes ind i afgørelsen af det spørgsmål. Kommunen mener ikke, at de har hjemmel til at behandle anmodningen om bønnekald. Men de har ikke fået svar.

Det er uhyre vigtigt at fastholde, at vi i Danmark har religionsfrihed – ikke religionslighed. Alle andre trossamfund og kulturer – foruden islam – kan sagtens finde ud af at holde religionen til privatlivet, men islam skal vi andre konstant belemres med. 

Der er ingen andre fremmede trossamfund i Danmark, som benytter sig af sådanne aggressive metoder til at udbrede deres lære i en kristen kultur. Jeg håber, at Socialdemokratiet vil vågne op og indse, hvor vigtigt det er at stå fast på Danmark og det danske – ikke det islamiske.