“Det er rigtigt hårdt at være Fie Laursen”, siger hovedpersonen selv. Det tager hun nu konsekvensen af.
Lige nu læser andre
Udefra set har den seneste tid været rodet for Fie Laursen.
Hun har solgt brugte trusser, der er blevet delt intime videoer på verdens største pornoside, Pornhub, af hende, og hun har reklameret for SugarDating.
Læs også
I en story på Instagram afslører hun, at livet i Danmark er hårdt, og hun ikke længere kan holde til det.
“Kort fortalt, så er det rigtigt hårdt at være Fie Laursen i Danmark, og jeg kan ikke holde til det længere psykisk. Jeg kan ikke længere holde til ikke at kunne gå ud ad min egen dør uden at blive råbt ad. Så man kan sige, at jeg flygter fra folks ondskab herhjemme,” fortæller hun til sine over 300.000 følgere på Instagram.
Derfor har hun nu taget en drastisk beslutning: Hun flytter væk fra Danmark.
Flytter i hus med pool
Hvor den nye bopæl er, vil hun ikke afsløre endnu. Dog kan hun fortælle, at hun flytter i hus med pool og have, hvor der også er plads til hunden Lucky.
Grunden til, at hun kommer med afsløringen er, at hun sælger ud af sine ting via Instagram. Det gør hun, fordi hun skal flytte udenlands og ikke vil have de gamle møbler med, forklarer hun på det sociale medie.