Det ser heldigvis ud til, at den danske sommer ikke helt er slut endnu. I hvert fald for nogle områder i landet.
Lige nu læser andre
Den danske sommer har i den grad vist sig fra sin mere våde og blæsende side i år. Der har ikke været mange dage, der har givet lyst eller mulighed for strandture.
Der har dog også været nogle solskinsdage, og nu viser det sig, at vi kan se frem til et par stykker mere i næste uge. Det skriver DMI.
Læs også
Vi skal lige have ‘overstået’ weekendens vejr, som byder mest på regn. Lørdagen vil starte tørt, men efterhånden tager regnen over. Dette fortsætter også søndag, og dags-temperaturerne kommer til at ligge mellem 18 og 22 grader.
Solen kommer
Mandag ligner lige nu en forlængelse af weekendens vejrudsigt, men så vender solen tilbage.
“Vi kan få nogle rigtig pæne dage tirsdag og måske onsdag, men tirsdag er den bedste dag at se frem til. Nogle steder kan vi få temperaturer op omkring 25 graders varme,« lyder meldingen fra DMI, som BT har snakket med.
‘Nogle steder’ er i de sydlige egne, Sønderjylland, Lolland-Falster, Fyn og Sydsjælland. Så hvis du ikke allerede befinder sig i disse områder, så er det måske værd at overveje en dagstur hertil?
Varmen og tørvejr bliver en kort fornøjelse. Det ustadige vejr med regn og lavere temperature vender nemlig tilbage torsdag og fredag, understreger DMI.