En kun 4-årig dreng blev seksuelt misbrugt og dræbt af sin far, efter han havde haft et uheld og havde lavet i bukserne.
Lige nu læser andre
Den kun 4-årige dreng, Noah Cuatro, led af en række alvorlige kvæstelser, efter at hans far, José Maria Cuatro Jr, 28, mistede besindelsen efter et uheld på badeværelset.
Den brutale far og Noahs mor, Ursula Elaine Juarez, 26, er begge blevet tiltalt for drab og tortur efter deres søns død i juli 2019 i Palmdale, Californien. De har begge hævdet, at de ikke er skyldige.
Faderen benægter også at have seksuelt overfaldet sin søn. I stedet påstår faderen, at sønnen druknede i en offentlig swimmingpool.
Rapport fastslår vold og misbrug
Ifølge en rapport fra myndighederne torturerede begge forældre lille Noah i mindst fire måneder op til Noahs død.
Før Noah afgik ved døden, havde Noahs mor sendt en besked til farens telefon, hvor der stod:
“Jeg dræbte ham næsten, jeg var nødt til at foretage hjertemassage for at få ham til at vågne op og holde sig i live.” Det skriver det amerikanske nyhedsmedie ABC 7
Dagen før Noah mistede sit liv, lavede den fire år gamle dreng i sine bukser. Det gjorde tilsyneladende hans far så rasende, at han bankede sin søn, kvalte ham og angiveligt misbrugte ham seksuelt.
Forældrene tog derefter barnet med til hospitalet og sagde, at han var druknet i en offentlig swimmingpool. Lægerne kunne dog ikke finde beviser for, at Noah skulle være druknet. I stedet var der blå mærker, der indikerede fysisk og seksuelt misbrug.
Den senere obduktion afslørede flere skader, herunder brækkede ribben, blå mærker, indre blødninger og en skade i leveren.