Forside Nyheder Vinteren kan blive rekorddyr: Kan koste disse danskere tusindvis af...

Vinteren kan blive rekorddyr: Kan koste disse danskere tusindvis af kroner

500-kronesedler holdes i hånden
Alexanderstock23 / Shutterstock.com

En bestemt gruppe danskere risikerer en markant ekstraregning, og eksperter advarer nu om, at priserne kan komme til at stige yderligere.

Omkring 250.000 danske familier skal potentielt til at forberede sig på, at de kommer til at gå en usædvanlig dyr vinter i møde, når deres boliger skal varmes op.

Det er særligt husstande med gasfyr, der er i farezonen for at komme til at mærke konsekvenserne af de kraftige prisstigninger på naturgas.

Nye beregninger fra Danske Bank, som er udarbejdet for Børsen, viser, at udgifterne til gasvarme kan nå et niveau, der ikke tidligere er set.

Tusindvis af kroner ekstra

Ifølge analytiker Asger Wilhelm Dalsjö fra Danske Bank kan boligejere, der varmer deres bolig op med gasfyr, stå over for en betydelig stigning i deres varmeudgifter denne vinter.

“Holder gasprisen sig på det nuværende høje niveau, skal et typisk gasfyret parcelhus betale omkring 8.500 kroner mere for varmen end sidste år,” siger han til Børsen.

Fredag oversteg gasprisen 100 euro per megawattime, hvilket også betyder, at naturgas nu er blevet mere end tre gange så dyrt som i februar.

For de berørte familier kan udviklingen derfor resultere i, at opvarmningen bliver væsentligt dyrere end sidste vinter.

Frygter yderligere stigninger

Den internationale situation er en væsentlig årsag til prispresset. Ifølge eksperter, som Børsen har talt med, ventes USA’s krig med Iran ikke at slutte i løbet af vinteren.

Samtidig er de europæiske gaslagre endnu ikke fyldt op, hvilket også en faktor, der i høj grad bidrager til de høje priser.

Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management, vurderer i denne forbindelse, at nye prisstigninger er mere sandsynlige end et fald i gasprisen.

Hvor meget dyrere naturgassen eventuelt ender med at blive, afhænger blandt andet af vinterens temperaturer i Europa.

Ads by MGDK