Forside Udland På grund af corona: Radiostation spiller kun julemusik de næste...

På grund af corona: Radiostation spiller kun julemusik de næste 4 måneder

På grund af corona: Radiostation spiller kun julemusik de næste 4 måneder
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

En ny radiostation har set dagens lys, og de vil i de kommende fire måneder kun spille julemusik.

Året 2020 har bestemt ikke været en dans på roser, men nu lader det endelig til, at der kommer lidt opmuntring. Hvert fald hvis man er blandt de mennesker, der slet ikke kan få nok af julen.

En ny radiokanal er nemlig dukket op, hvor der vil blive spille julemusik non-stop i de næste fire måneder. Det betyder altså, at du fra i dag og indtil juleaften kan høre de bedste julehits hvert evig eneste minut af døgnet.

Det er virksomheden Bauer Media, der har startet den nye radiokanal Magic 100% Christmas, som de allerede har sendt i luften. Radiokanalen vil kun kunne streames online. Dermed vil du altså ikke kunne tænde op for din bilradio, og lytte til julemusik endnu.

Lytterne søger glæde og sjov i disse udfordrende tider

Årsagen til at Bauer Media har valgt at spille julemusik allererede nu, skal findes i, at julemusik gør mange mennesker glade, og det mener de der er brug for i en tid, hvor det hele handler om corona.

“Med lyttere, der søger glæde og sjov i disse udfordrende tider og en stærk forståelse af, hvordan musik og jul hænger sammen, vidste vi, at den næste udvidelse af Magic-mærket måtte være omkring julens glæde,” lyder det fra Tony morrey, der er contentdirektør hos Magic Radio ifølge Radio Today.

Den kendte popsanger Ronan Keating, der til dagligt radiovært på morgenprogrammet hos Magic Radio, og han kan heller ikke skjule sin begejstring for, at radiostationen nu har lanceret en kanal, der udelukkende sender julemusik.

“En af de mest opfyldende dele ved at arbejde på Magic Radio er at være i stand til at komme i kontakt med vores lyttere og bringe et smil på deres læber, så jeg kan ikke vente med at lancere Magic 100% jul og skrue op for julestemningen,” lyder det fra den kendte sanger.

Det er kun muligt at høre radiokanalen, hvis man er bosat i England. Dog kan man let omgå dette, ved at skrive et britisk postnummer, når man kommer ind på hjemmesiden. Du kan finde radiokanalen lige her 

 

Ads by MGDK