Mange danskere kan se frem til en ekstra klækkelig udbetaling. Det er resultatet af en ny politisk aftale.
Lige nu læser andre
Det er oftest positivt, når der kommer nyheder om, at danskerne kan få flere penge udbetalt. Sådan en nyhed bringer vi nu, da det er resultatet af en aftale mellem regeringen, Enhedslisten, SF og De Radikale.
Beskæftigelsesministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at man er kommet frem til, at selvstændige der i fremtiden går på barsel, vil kunne få en markant højere løn end nu, mens de er væk fra deres virksomhed.
Helt praktisk vil det betyde, at man som selvstændig på barsel ikke blot skal nøjes med at modtage barselsdagpenge, der typisk ligger på 19.000 kroner om måneden. Fremover vil det være muligt at få yderligere 12.000 kroner, så man i alt vil få 31.000 kroner før skat.
Der er dog et krav, og det er, at man som selvstændig tjener mindst 31.000 kroner om måneden. Hvis ikke det er tilfældet, så vil man ikke kunne få de ekstra 12.000 kroner.
Det kan være hårdt økonomisk for selvstændige
Hos SMVdanmark der er en erhvervsorganisation der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, er der stor jubel over aftalen.
De mener det er en sejr for ligestillingen, da de mener, at det har været alt for hårdt økonomisk for nogle selvstændige, når de går på barsel.
“For mange især mindre selvstændige kan en graviditet være et hårdt økonomisk smæk, og det er ikke rimeligt, at der skal være den forskel,” lyder det fra SMVdanmarks chefkonsulent, Alexander Nepper.
Forslaget vil ikke træde i kraft lige med det samme. Det vil blive fremsat i Folketinget i november, og derefter forventes det at træde i kraft fra januar 2021.