En pakistansk mand er tiltalt for at have spærret sin hustru inde i sin lejlighed i Valby i mere end to år. Til at sikre, at hun ikke kunne forlade lejligheden, brugte han både hængelåse og indvendig lås.
Lige nu læser andre
Den langvarige indespærring af sin kone er dog blot en blandt flere alvorlige forbrydelser, som en 54-årig pakistant mand er tiltalt for at have begået. Det skriver Ritzau.
Når han selv forlod lejligheden, blev hans hustru beordret til at låse døren indvendigt med hængelåse. Dernæst skulle hun aflevere nøglen til ham, inden han gik, fremgår det af anklageskriftet.
Læs også
I øvrigt fremgår det også af anklageskriftets af manden og kvindens samliv, at kvinden var skrækslagen og ikke turde forlade hjemmet.
På næsten daglig basis blev hun udsat for vold af forskellig karakter, hvilket omfatter slag, riven i håret og spark. Ifølge Ritzau stak han på et tidspunkt sin hustru med en kniv, ligesom han skal have truet hende med en pistol. “Jeg kan også bruge den her,” skal han have sagt.
Den 54-årige mand har nægtet sig skyldig i alle tiltaler. Foruden fornævnte tiltaler, er han også tiltalt for næsten dagligt at have voldtaget sin hustru. Også dette nægter han sig skyldig i.
I den kommende sag vil det også blive op til nævninger og dommere ved Retten på Frederiksberg at tage stilling til, hvorvidt der er bevis for, at den 54-årige mand har slået parrets tre børn. Dette er han nemlig også tiltalt for.
Politiet blev involveret i sagen i foråret, og manden har siddet varetægtsfængslet siden 5. maj i år. Det er planen, at sagen skal behandles over seks retsmøder i januar.
Anklagemyndigheden kræver, at manden fængsles i mere end fire år, såfremt han findes skyldig. Desuden kræver de også, at den tiltalte, der ikke er dansk, men derimod pakistansk statsborger, bliver udvist fra Danmark.