Nyt mystisk sygdomsudbrud i Danmark: 70 smittet indtil videre

Skrevet af Henrik R

23/12/2020
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Statens Serum Institut er netop ved at undersøge, hvad det er for en mikroorganisme, der pludselig er årsag til et sygdomsudbrud i Danmark.

Dagens topnyheder

Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen udreder i øjeblikket et sygdomsudbrud i en virksomhed med en mikroorganisme, der hidtil ikke har været registreret som årsag til sygdomsudbrud i Danmark.

Det drejer sig om en art af mikrosporidier, Enterocytozoon bieneusi. Det formodes, at smitten er sket via fødevarer. Det fortæller Statens Serum Institut onsdag i en pressemeddelelse. 

Det var i oktober måned en virksomhed i hovedstadsområdet rapporterede om mere end 70 sygdomstilfælde af diarré blandt deres medarbejdere.

Sker ikke ofte

Statens Serum Institut har indtil videre fundet prøver fra 11 personer positive for Enterocytozoon bieneusi, som er en art af mikrosporidier.

"Det er ikke en mikroorganisme, vi ofte påviser i Danmark, og vi har ikke tidligere set sygdomsudbrud med denne," skriver Statens Serum

Infektionen kan give kraftig og langvarig diarré, mavesmerter og kvalme. Derudover kan der være symptomer som feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed (influenza-lignende). Smitten sker fra afføring fra smittede personer med dårlig hygiejne til andre personer enten direkte eller via mad og drikke.

”Der er ikke registreret personer uden for virksomheden, der skulle være smittet med E. bieneus. Men vi opfordrer til, at landets læger er opmærksomme på patienter med langvarig diarré uden oplagt årsag. Især hvis det er tale om immunsvækkede personer og ved særligt langvarige symptomer” siger afdelingslæge Lasse Skafte Vestergaard, Statens Serum Institut, i pressemeddelelsen.