Forside Nyheder Nicklas Bendtner overrasker: Siger ja til dette

Nicklas Bendtner overrasker: Siger ja til dette

Nicklas Bendtner overrasker: Siger ja til dette
Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff medvirker i ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ på discovery+. Foto: Per Arnesen.

Han har sagt ja til noget helt nyt.

Lige nu læser andre

Seerne har kunne følge fodboldspilleren Nicklas Bendtner og hans modelkæreste, Philine Roepstorff, i deres helt egen tv-serie, og nu har parret valgt at sige ja til at medvirke i endnu et program.

Sammen med seks andre kendte danskere har de sagt ja til at medvirke i den ultimative omgang ”politi og røvere” på tv. I programmet ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ skal de kendte danskere forsøge at holde sig skjult for et hold garvede efterforskere i 10 dage.

Læs også

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff medvirker i ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ på discovery . Foto: Per Arnesen.

Udover Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff medvirker diamantdronningen Katerina Pitzner og hendes datter Ophelia Pitzner, tv-vært Ibi Støving og hendes ven, komikeren Mikkel Klint Thorius. Og på det sidste hold er tenniskommentatoren Patrik Wozniacki og hans buddy, OL-sølvvinder i brydning og MMA-fighter Mark O. Madsen, oplyses i pressemeddelelsen fra Discovery Networks Danmark.

Diamantdronningen Katerina Pitzner og hendes datter Ophelia Pitzneri deltager også i ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ på discovery . Foto: Per Arnesen.

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff ser frem til den vilde oplevelse:

 “En ting, vi har til fælles, er, at vi er store konkurrencemennesker, og vi vil vinde for enhver pris,” siger Nicklas Bendtner, der særligt ser frem til én ting i forhold til Philine:

“Jeg har 10 dage, hvor du rent faktisk lytter til, hvad jeg siger. Det er fedt.”

Sættes i gang i København

Flugten sættes i gang i Københavns Havn, hvor de fire par på spektakulær vis ankommer i en yacht. Om benet har de hver især en elektronisk fodlænke, der sender et GPS-signal til efterforskernes kommandocentral og jagthold. Fodlænkerne aktiveres i det øjeblik, de kendte sætter fod på landjorden, og herfra er de netop: Jaget vildt.

Tv-vært Ibi Støving og hendes ven, komikeren Mikkel Klint Thorius er også to af kendisserne, der er med i programmet  ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ på discovery . Foto: Per Arnesen.

Efterforskningsholdet består af garvede specialister fra politiet og efterretningstjenesten, der har alle de gængse efterforskningsværktøjer til rådighed; adgang til videoovervågning og til oplysninger om de kendtes biler, boliger etc.

Deltagerne får lidt starthjælp af produktionen. De har fx fået lov til at planlægge første dag på flugt, og de har fået et kreditkort med 5.000 kroner på stillet til rådighed. Herefter er det deres egne evner til at være på flugt og tænke hurtigt, der afgør, om efterforskningsholdet når frem til dem, inden tiden løber ud.

MMA-fighter Mark O. Madsen og  tenniskommentatoren Patrik Wozniacki medvirker i ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ på discovery . Foto: Per Arnesen.

Du kan følge med i ’Jaget vildt: Kendte på flugt’ fra 7. januar på discovery+, hvor du kan streame det første af i alt seks afsnit.

 

 

Læs også

Ads by MGDK