En 40-årig mand kæmper i øjeblikket for sit liv, efter en tragisk arbejdsulykke i går aftes.
Lige nu læser andre
En 40-årig mand er i kritisk tilstand efter, at han tirsdag aften blev levende begravet.
Manden var i gang med at grave render ved Hegnetvej i Roslev, som ligger nord for Skive. Her styrtede væggene pludselig sammen, og det resulterede i, at manden pludselig blev begravet i en stor mængde jord.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi, så fik de en anmeldelse om ulykken 18.47. Det skriver Ritzau.
Her onsdag morgen har politiet oplyst, at mandens tilstand fortsat er kritisk.
“Her er man i gang med at grave render til dræn på en mark. Manden står nede i en af renderne, da jorden styrter sammen om ham,” lyder det fra Ole Vanghøj, der er vagtchef hos politiet ved Midt- og Vestjylland ifølge Ritzau.
En lægehelikopter blev hurtigt sendt af sted, og manden blev klokken 20.07 fløjet mod Aarhus Universitetshospital.
Den 40-årige mands tilstand er i øjeblikket kritisk.