Forside Indland Politiet udfører kontrol: Holder særligt øje med én ting hele...

Politiet udfører kontrol: Holder særligt øje med én ting hele næste uge

Politiet udfører kontrol: Holder særligt øje med én ting hele næste uge
Foto: Shutterstock

Syd- og Sønderjyllands Politi har meldt ud, at færdselspolitiet i politikredsen holder ekstra godt øje med én bestemt slags lovovertrædelser i hele næste uge.

Lige nu læser andre

I næste uge er det en endnu dårligere ide, end det altid er at sidde med hovedet begravet i mobilen eller omme på bagsædet hos ungerne, mens man kører bil. 

I hvert fald hvis man skal køre i Syd- og Sønderjyllands Politis politikreds og ikke ønsker at få en bøde eller det der er værre. 

Politikredsen har nemlig meldt ud i et opslag på Twitter, at de i næste uge (21.-27. februar) afholder en målrettet kontrol, som har fokus på uopmærksomme billister.

“Vi har hele ugen ekstra fokus på uopmærksomhed i trafikken, for det  kan have alvorlige konsekvenser, hvis man retter sin opmærksomhed mod andet end trafikken,” har den operative leder af færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllandspoliti, Mads Bruhn Lund, således udtalt. 

Ifølge politiet er uopmærksomhed i trafikken nemlig en faktor i mere end 50 procent af alle dødsulykker i trafikken, og det er derfor utrolig vigtigt, at man ikke laver alt mulig andet, når man kører bil. 

“Kører du bil med 80 km/t og kigger væk fra vejen […] har du på et sekund flyttet dig 22 meter. Det betyder, at du ikke når at observere og bedømme det, der sker i trafikken. Det kan være en bold, der triller ud på vejen eller et forankørende traktorvogntog, der pludselig bremser op,” står der således på deres hjemmeside. 

Den operative leder forklarer, at kontrollerne i næste uge forhåbentlig kan være med til at forebygge de mange ulykker, som der desværre er hvert år, hvor uopmærksomhed er en medvirkende årsag til uheldet og har således udtalt:

“Mange […] ulykker kan undgås, hvis vi alle bliver mere opmærksomme, når vi kører bil og holder øjnene på vejen. Vores kampagne i den kommende uge skal være med til at øge opmærksomheden og forebygge ulykker.” 

Politiet forklarer samtidig, at det ikke kun handler om folk, som bruger deres mobiltelefon under kørslen, men derimod om alle former for uopmærksomhed, og det gælder altså også at være travlt optaget af radioen, GPS’en eller børnene på bagsædet, eller hvis man sidder og læser fakturaen til næste levering, hvis man for eksempel kører erhvervskørsel. 

Kampagnen løbet fra mandag d. 21. februar 2022 til søndag d. 27. februar 2022. 

Gode råd til at holde fokus i trafikken

  1. Drop mobilen, når du kører bil.
  2. Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS, ringe eller pille ved radioen.
  3. Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
  4. Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden eller lad det ligge. 
  5. Kig altid på trafikken og ikke landskabet. Kig heller ikke på din medpassager, selvom du taler med vedkommende.
  6. Få hjælp fra andre i bilen til for eksempel at skrue låget af din vandflaske, indstille GPS’en, række dig dine solbriller og lignende.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

 

Læs også

Ads by MGDK