Forside Gossip DR-kendis taler ud om skilsmisse: Det gør rigtig ondt

DR-kendis taler ud om skilsmisse: Det gør rigtig ondt

DR-kendis taler ud om skilsmisse: Det gør rigtig ondt
Foto: Shutterstock.

Til tider gør det rigtig ondt, fortæller Ditte Julie Jensen.

Lige nu læser andre

Tidligere deltager i DR-programmet Den store bagedyst og nu iværksætter Ditte Julie Jensen er en del af besætningen i discovery+-programmet Over Atlanten, der lige nu bliver sendt.

I november stævnede besætningen ud fra Lanzarote, og forude ventede små tre ugers rejse, før de ramte øen Aruba i Caribien. 

Læs også

For Ditte Julie Jensen var rejsen en mulighed for at komme videre i livet. 

Det fortæller hun i det seneste afsnit. 

“Jeg håber, den her tur kan give mig følelsen af at finde lidt mere hjem og kaste en masse dårlige ting overbord. Jeg skal ikke være mor, jeg skal ikke være forretningskvinde, jeg skal bare være mig,” forklarer hun i programmet.

I 2019 blev hun skilt fra sin eksmand, som hun har børnene Karla og Albert med. Skilmissen har fyldt meget, og det gør den fortsat. Det fortæller hun ærligt i programmet.

I 2015 deltog Ditte Julie Jensen i ‘Den store bagedyst’. Her ses hun med Micki Cheng, Pernille Stigsgaard Morthensen og Liv Martine Hansen. Foto: DR.

“Folk, der har prøvet at blive skilt med to små børn, kan godt sætte sig ind i, hvor hårdt det er, og hvor meget man skal æde sig selv hver evig eneste dag for at være noget for andre, når man selv er ét stort vrag,” fortæller hun og tilføjer, at det ikke er et afsluttet kapitel.

“Jeg tror egentlig ikke, at jeg er færdig med at være igennem det. To år efter sidder vi jo stadig i en skilsmisse, der til tider gør rigtig rigtig ondt,” forklarer hun.