Grøn 2021 er aflyst.
Lige nu læser andre
Arrangørerne bag Grøn har siden genåbningsplanen landede natten til tirsdag i sidste uge været i maskinrummet for at finde en løsning på at afvikle sommerens koncertkaravane.
Men nu står det klart, at det ikke er muligt.
Læs også
Grøn 2021 er aflyst.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
“Enormt ærgerligt”
Arrangørerne bag Grøn præsenterede den 14. april en model, som skulle gøre det muligt at afholde koncerterne.
Grøn Koncert-modellen indebærer bl.a. en fordobling af antallet af koncerter, en nedskalering af gæster pr. koncert samt sektionsinddelinger af publikum, som også er en del af ekspertgruppens anbefalinger til Regeringen. Men selvom der er enkelte dele af modellen, der giver genklang i genåbningsplanen, er det særligt makskapaciteten på 2.000 tilskuer frem til udgangen af juli, der gør afviklingen af den planlagte turnéplan umulig, skriver Grøn i pressemeddelelsen.
“Det er enormt ærgerligt at trække stikket på en helt utrolig gennemarbejdet idé og model, som jeg til enhver tid vil stå på mål for. Vi er meget stolte af det arbejde, vi har lavet helt frem til det sidste sandkorn i timeglasset, og med så stor og positiv feedback fra så mange sider, burde vores afviklingsmodel have fået chancen,” siger Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden, og fortsætter:
“Politikerne og sundhedsmyndighederne har besluttet sig, og det giver ikke mening at hverken tro eller håbe på en Grøn-åbning i den kommende tid. At folketinget vælger at afvige i så væsentlig grad fra ekspertpanelets anbefalinger, er dybt skuffende – særligt taget i betragtning af, at man har valgt at sige god for at gennemføre andre arrangementer med større publikum i samme periode.”