Forside Udland Transkønnede kan ikke flygte på grund af deres køn: Opfordres...

Transkønnede kan ikke flygte på grund af deres køn: Opfordres til at smide passet væk

Transkønnede kan ikke flygte på grund af deres køn: Opfordres til at smide passet væk
Foto: Privat

Transkønnede ukrainere, som tidligere har været mænd, men nu er kvinder, råber op om, at de ikke kan få lov til at forlade landet på grund af deres tidligere køn.

Lige nu læser andre

Ifølge VICE World News er flere transkønnede ukrainere, som lige nu fortsat befinder sig i Ukraine, blevet rådet af flere menneskerettighedsorganisationer og NGO’er til at “miste deres ID,” herunder deres pas.

Det skyldes at flere transkønnede har meldt ud, at de er “totalt fanget” og “bange for deres liv” i deres eget land på grund af deres juridiske køn.

Mediet har således snakket med to ukrainske transkønnede kvinder, som har forklaret, at de hverken kan forlade landet eller rejse sikkert rundt, fordi der står “mand” i deres pas og deres “gamle maskuline navn.”

Grupper, som kæmper for de transkønnedes rettigheder, har udtalt, at problemet formentlig rammer flere “hundrede” transkønnede, som lige nu efterlades i “seriøs fare” og føler sig “helt alene.”

Grunden til at de transkønnede kvinder ikke kan forlade Ukraine er, at landets præsident, Volodymyr Zelenskij, har beordret alle mænd mellem 18 og 60 år at blive og hjælpe i kampen mod de russiske tropper, hvilket de transkønnede kvinder altså går indunder, da de set med ukrainske og juridiske øjne er mænd. 

Til VICE fortæller kvinderne, at de frygter at blive tvunget ind i hæren for at kæmpe som mænd, selvom de er kvinder, og én af dem, som mediet har talt med, forklarer, at hun ikke engang tør forlade sin lejlighed i frygt for at blive udsat for transfobiske angreb. 

Flere andre transkønnede og binære ukrainere, som VICE har snakket med, har ligeledes forklaret, at deres identitet også er et problem for dem lige nu, fordi de frygter nabolandenes holdning til den. 

De tør derfor ikke flygte til andre lande.

I Polen er der således ifølge DR ‘LGBT’-frie zoner, og mange i landet ser generelt dårligt på homo- og biseksuelle og transkønnede, ligesom Ungarn ifølge Amnesty også har ry for at være et dårligt sted at være for transkønnede.

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK