Det lyder måske mærkeligt, men nu kan du blive ‘høj’ af at gumle på et afbidt ‘øre’.
Lige nu læser andre
Det skyldes, at Mike Tysons cannabis mærke har lanceret en ny cannabis-inficeret snack, som må siges at være tro mod den verdenskendte pensionerede boksers historie.
Den nye snack forestiller nemlig ifølge Ladbible et øre, som der er taget en bid af.
Læs også
Derudover så smager ‘øret’ ifølge boksestjernen selv “godt,” og så kan man altså også blive ‘høj’ af at spise det, da det er inficeret med det euforiserende stof THC, som findes i hampplanten.
De nye vingummiører hedder ‘Mike Bites’ [red. Mike bidder] og lanceres af boksestjernens firma ‘Tyson 2.0’, som i forvejen sælger flere forskellige cannabisprodukter på deres hjemmeside.
Det nye produkt kommer cirka 25 år, efter den verdenskendte bokser blev diskvalificeret fra verdensmesterskabet i boksning, fordi han bed et stykke af sin modstanders øre.
Under mesterskabet i 1997 – som nu er kendt som ‘The Bite Fight’ – blev Tyson diskvalificeret, efter han bed sin modstander, Evander Holyfield, i øret to gange og endda bed et stykke af.
Det resulterede i, at bokseren mistede sin bokselicens og fik en bøde på $3 millioner (mere end 20 millioner kroner).
Tysons firmas nye snack er altså en form for ‘hyldest’ til den kamp, og ‘ørerne’ mangler således et stykke af ‘øret’ lige præcis der, hvor Holyfield også mistede et stykke af sit øre.
