Forside Udland Kvinde udsender advarsel om svindelnummer: De forsøgte at stjæle mit...

Kvinde udsender advarsel om svindelnummer: De forsøgte at stjæle mit barn

Kvinde udsender advarsel om svindelnummer: De forsøgte at stjæle mit barn
Foto: YouTube

Hun husker tydeligt dagen, hvor de dukkede op på hendes dørtrin og krævede, at hun overgav sin søn til dem.

Lige nu læser andre

Det var noget af det mest skræmmende, som Jessi McCombs nogensinde havde oplevet.

Moren fra Washington husker, hvordan to personer dukkede op på hendes dørtrin en tidlig morgen og påstod, at de arbejdede for Child Protective Services (CPS).

Parret, en mand og en kvinde, forsøgte derefter at tage hendes 4-årige søn fra hende. 

Kvinden, som skulle have ført ordet, hævdede, at hun kendte til de “skader”, som Jessi havde forvoldt sin 4-årige søn Liam, hvorfor han altså skulle med dem. 

Læs også

“Hun sagde, at hun var fra CPS, og at hun var der om min søns skader. Hun sagde, at han skulle med dem for beskyttelse,” siger hun til KIRO-TV.

McCombs blev efterladt tom for ord og forvirret, for hendes søn havde nemlig ikke nogen af de skader, de nævnte.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

“Jeg troede helt sikkert, at hun havde det forkerte hus, indtil hun fortalte mig hans navn og fødselsdato,” udtaler hun i følge CBS News. 

“Jeg spurgte, om de kunne vise mig noget legitimation, men de nægtede,” fortsætter hun.

Kvindens modvilje mod at fremvise sin legitimation var et rødt flag for Jessi. 

“Disse mennesker forsøgte at snuppe mit barn, så jeg var meget bange.” 

Hun lod herefter som om, at hun ringede 112, hvilket fik dem til at gå hurtigt ned ad trappen. 

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Da CPS blev kontaktet, viste det sig, at de ikke havde nogen åbne sager vedrørende moderen.

Det var her, McCombs indså, at de to personer faktisk var fremmede mennesker, der forsøgte at kidnappe hendes barn ved højlys dag.

Hun håber, at andre forældre vil være på vagt. 

En talsmand for Washington State Department of Children, Youth and Families (DCYF) bemærkede, at DCYF’s personale altid bærer identifikation og ledsages af politiet i situationer, der kræver, at de fjerner et barn fra et hjem.

Desuden kan de “ikke fjerne et barn fra hjemmet uden en retskendelse underskrevet af en dommer”. 

“Før du lukker en ukendt person ind i dit hjem, er det altid en god idé at tjekke, om de har billedlegitimation. Hvis du er i tvivl, skal du ringe til kontoret for den virksomhed, som de siger, de repræsenterer, og bede om bekræftelse,” udtaler en talsmand fra politiet, som opfordrer andre forældre til at være opmærksomme. 

Læs også

Ads by MGDK