Nu er der skræmmende nyt.
Lige nu læser andre
Næsten 18 år efter, at den britiske pige Madeleine McCann forsvandt under en familieferie i Portugal, ser sagen nu ud til at tage en dramatisk drejning.
Tysk politi mener nemlig at have fundet afgørende spor, der peger på, at Madeleine ikke længere er i live.
Ved en razzia hos Christian Brückner – den mangeårige hovedmistænkte i sagen – stødte politiet på en række makabre fund, som kan få stor betydning for efterforskningen.
Ud over masker, våben og ulovlig ammunition dukkede børnelegetøj, cykler og hele 75 badedragter til børn op i hans skjulested, på trods af at Brückner ikke har nogen børn.
Læs også
Samtidig har politiet fundet billeder, der placerer Brückner ved Arade-dæmningen, blot 35 kilometer fra stedet, hvor Madeleine forsvandt. Tilsvarende er der vidnesbyrd om, at han under en festival skulle have sagt til en bekendt, at Madeleine McCann “ikke skreg”.
Harddisk kan blive nøglen
Det, som nu vækker størst opsigt, er en harddisk med billeder, der ifølge flere medier, herunder The Mirror og The Sun, kan indeholde bevismateriale for, at Madeleine McCann er død.
Indholdet er endnu ikke officielt offentliggjort, men oplysningerne ventes at få stor plads i en kommende dokumentar, der får premiere 7. maj.
Christian Brückner, der allerede i 2020 blev udpeget som hovedmistænkt, afsoner i øjeblikket en straf for voldtægt, men en tidligere frifindelse sidste år kan gøre ham til en fri mand senere i år, medmindre de nye beviser fælder ham i McCann-sagen.
Fundene kan derfor blive afgørende for, om den mest omtalte forsvindingssag i nyere tid endelig kan finde sin afslutning – og måske give svar på et spørgsmål, verden har stillet siden 2007.