Laurids Gjelstrup
Mette Frederiksen har et forklaringsproblem.
Mette Frederiksen trak overskrifter, da hun under Nato-topmødet i Haag gjorde det klart, at det vil kræve svære prioriteringer at hæve Danmarks forsvarsudgifter til fem procent af BNP.
En bemærkning, som på overfladen lignede rettidig realisme, men som samtidig har antændt debat om troværdighed og økonomisk prioritering i regeringen.
For mens statsministeren talte om vanskelige beslutninger, viste Finansministeriets nye prognose blot to dage tidligere, at råderummet i dansk økonomi er vokset markant. Derfor kan statsministeren have et problem.
Det skriver BT
Med en opjustering på hele 58 milliarder kroner er der pludselig langt flere midler til rådighed end tidligere antaget.
Det har ifølge politisk kommentator Henrik Qvortrup skabt et dilemma for regeringen.
“Hvis det ikke havde været fordi, regeringen lige har fundet et monstrøst milliardbeløb, så havde det været fornuftigt at sige, at det kræver svære prioriteringer,” siger han og henviser til, at den økonomiske opjustering underminerer regeringens argumentation.
Ikke kun en økonomisk udfordring
Udfordringen for statsministeren er derfor ikke kun økonomisk, men også kommunikativ.
For med milliarderne frit tilgængelige vil det for mange vælgere fremstå uforståeligt, at der ikke samtidig kan afsættes flere midler til velfærd.
Qvortrup peger på, at det risikerer at åbne en ny front i en allerede presset socialdemokratisk fortælling.
“Det her giver også regeringen et forklaringsproblem. For nu er det som om, at Mette Frederiksen reserverer sig en eller anden form for undskyldning, når hun – forventeligt – på et tidspunkt kommer under beskyldning for, at noget velfærd ikke er, som det skal være,” vurderer han.
Udtalelserne kommer samtidig med, at der internt i regeringen ventes diskussioner om, hvordan det udvidede økonomiske råderum bedst skal fordeles.
Luksus for nogen, hovedpine for andre, men for Mette Frederiksen er det en balancekunst i fuld offentlighed.
