DMI har netop stillet et udsædvanligt spørgsmål.
Lige nu læser andre
Det danske sommervejr har altid været lunefuldt, men når vinden hyler over landet og regnen trommer mod ruden midt i juni, melder spørgsmålet sig: Er det allerede blevet efterår?
Det er netop det spørgsmål, som DMI selv har stillet i dag.
Tirsdagens vejr bærer i hvert fald tydelige præg af årstiden, vi ellers forsøger at holde på afstand.
Vinden blæser frisk til hårdt – særligt langs kysterne, hvor vindstødene flere steder når op på kulingstyrke.
Læs også
Solen holder sig skjult bag tætte skyer det meste af dagen, og enkelte regnbyger gør deres entré, især i løbet af eftermiddagen.
Fra sydvest trækker mere vedvarende regn ind i landet hen mod aften.
Temperaturerne er mellem 15 og 19 grader – med de laveste værdier ved Vestkysten.
Men der er lyspunkter, idet DMI har meldt om et vejrskifte.
De kommende dage tegner til at bringe mere balance i vejrbilledet – i hvert fald midlertidigt.
Vejrskifte venter lige om hjørnet
Onsdag ser ud til at byde på mere afvekslende vejr.
Spredte byger vil fortsat være en del af billedet, men mellem dem er der plads til lidt eller nogen sol.
I aftenstunden bliver det endda tørt og forholdsvis klart i det meste af landet.
Temperaturerne bevæger sig op mellem 15 og 20 grader, og vinden – stadig vestlig – aftager gradvist.
Nattetimerne byder på tørt og til dels klart vejr, men der kan opstå tåge, især i sydvest.
Torsdag starter i det rolige hjørne med sol og tørvejr, men dagen udvikler sig hurtigt.
Fra sydvest trænger et nyt frontsystem ind med skyer, regn og måske torden.
Temperaturen får dog et lille løft og når op mellem 17 og 22 grader.