Forside Nyheder DMI udsender risikovarsel: I aften kan det gå løs

DMI udsender risikovarsel: I aften kan det gå løs

Regn, vejrskifte, DMI, rain, storm,
Shutterstock

DMI har udsendt en risikovarsel, da der ventes enorme byger.

Lige nu læser andre

Uge 27 har næsten føltes som to forskellige årstider. Ugen startede ud med fantastisk sommervejr, hvor det næsten blev for meget af det gode om onsdagen, hvor der var op til 35 graders varme.

Allerede torsdag skiftede vejret markant, og i weekenden har det været gråt, vådt og kedeligt.

I dag søndag bliver desværre ikke nogen opløftende sommerdag, så hvis du gik med tanker om at tage på stranden eller finde din nye sommerkjole frem, så bør du nok lægge tankerne på hylden igen.

Dagen starter nemlig ud som lørdagen sluttede. Gråt og med masser af regn. Faktisk ventes der at komme endnu mere regn i løbet af dagen, og DMI har udsendt en risikovarsel, da der kan falde enorme mængder vandt senere på dagen.

Læs også

Fra klokken 18.00 til og med klokken 09.00 mandag morgen, melder DMI nemlig om mulige skybrud, hvor der kan falde 15 mm regn på bare 30 minutter. På nuværende tidspunkt ser Jylland ud til at gå fri, mens Sydøstfyn samt hele Sjælland forventes at blive ramt.

“Fra i aften er der risiko for kraftig regn og lokale skybrud over det sydfynske Øhav, Sydsjælland, Lolland og Falster. Fra i nat er der også risko for kraftig regn og lokale skybrud på resten af Sjælland. Derfor er der opsat et DMI Risiko for kraftig og lokale skybrud. Der kan stedvis falde mellem 20 og 35 mm regn på 6 timer, lokalt måske mere, og der kan også forekomme lokale skybrud.” skriver DMI på deres hjemmeside.

DMI kommer også med årsagen til, hvorfor der ventes så store mængder vand senere på dagen:

“De forventede store mængder nedbør skyldes et lavtryksområde der udvikles i løbet af dagen over Holland og Belgien. I løbet af eftermiddagen bevæger området sig mod nordøst og forventes sidst på eftermiddagen eller først på aftenen at bevæge sig ind over den sydlige del af Danmark, og i løbet af natten videre op over den centrale og østlige del. I forbindelse med lavtryksområdet forventes regn og byger, der stedvis kan være kraftige og med torden.” lyder det slutteligt fra DMI.

DMI forventer ikke, at vi får tørre dage før vi rammer fredag i uge 28.

Læs også

Ads by MGDK