Forside Kendte DR-kendis åbner op om tragisk fortid: Forsøgte selvmord efter mandens...

DR-kendis åbner op om tragisk fortid: Forsøgte selvmord efter mandens død

dr,danmarks,radio
Shutterstock

“Den person, jeg er i dag, er jo sprunget ud af den tragedie,” fortæller hun åbent og ærligt.

Lige nu læser andre

Et liv kan tage mange drejninger, og for Kirsten fra “Hotel Romantik” blev det kærlighedsprogrammet, der gav hende mod til at dele sin mest sårbare historie med resten af Danmark.

I det nyeste afsnit satte hun ord på en sorg, der i flere år truede med at tage alt fra hende.

Efter at have mistet sin mand, Jørgen, som begik selvmord, befandt Kirsten sig i en dyb krise. Sorgen var så altopslugende, at hun selv forsøgte at tage sit eget liv to gange. I programmet fortæller hun, hvordan hun i årevis bar på mørket alene – uden håb og uden en retning i tilværelsen.

“Den person, jeg er i dag, er jo udsprunget af den tragedie, jeg har været igennem. Jeg ville gerne vise et håb for andre i lignende situationer. Da jeg forsøgte selvmord to gange, var der intet lys for mig,” siger Kirsten til Newsner Danmark.

Læs også

Hun understreger, at det ikke har været let at rejse sig igen. Årene efter tragedien var præget af hårdt arbejde med sig selv og økonomiske udfordringer, som fulgte i kølvandet på mandens død. Men gennem det hele blev Kirsten ved med at kæmpe.

Et liv valgt til

I dag er hun et andet sted. Hun har genfundet livsglæden og forsøger at inspirere andre ved åbent at tale om det, som mange ellers tier om. Særligt over for sin familie har det været vigtigt at få lagt kortene på bordet.

“Mine børnebørn fik ikke dengang at vide, hvad der var sket med min mand og jeg. Jeg måtte lade som om, at jeg var på hospitalet med noget andet, og der blev også sagt, at farfar døde af noget andet, end han gjorde,” siger hun.

Nu bruger Kirsten sin energi på at værdsætte nuet. Hun finder glæde i naturen, holder sig i gang med motion og samler på de nære ting – knus, kærlighed og samtaler. Hun ved, hvor langt hun er kommet, og hun ved, hvad det har kostet. Derfor værner hun om hvert skridt, hun tager fremad. Og hun gør det ikke kun for sig selv, men også for dem, der stadig leder efter lyset.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70201201

Livslinien har åbent året rundt fra kl. 11-05.

Læs også

Ads by MGDK