Aftenvane er kædet til diabetes og blodpropper, viser ny undersøgelse

En portion pasta klokken 22 kan virke harmløs, men ny forskning antyder, at tidspunktet for dagens sidste måltid kan have større betydning for helbredet, end man hidtil har troet. Et forskerhold fra det tyske Institut for Human Ernæring i Potsdam har undersøgt, hvordan sen spisning påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret – og resultaterne peger i en klar retning.

Det skriver The Mirror.

Forsøget omfattede 92 voksne tvillinger og fokuserede på sammenhængen mellem måltider, døgnrytme og glukosestofskifte. Konklusionen var, at spisning tæt på sengetid førte til lavere insulinfølsomhed – hvilket vil sige, at kroppen havde vanskeligere ved at omsætte sukker korrekt. Den slags ubalance i glukosemetabolismen forbindes ofte med øget risiko for type 2-diabetes, overvægt og hjertekarsygdomme.

Tidligere forskning: 55 procent højere risiko for mænd

Undersøgelsen er ikke alene om at problematisere sene måltider. Allerede i 2014 konkluderede forskere fra Harvard, at mænd der spiste sent, havde 55 procent større risiko for at udvikle hjerteproblemer end dem, der lod køkkenet forblive lukket efter mørkets frembrud.

I samme studie fandt man også, at mænd der sprang morgenmaden over, havde en 27 procent højere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Blandt de sene spisere var det desuden mere almindeligt at sove mindre, ryge, have forhøjet blodtryk og spise oftere – hvilket kan være med til at forstærke den sundhedsmæssige ubalance.

Udfordringer for kroppen – og søvnen

En række eksperter har tidligere forklaret, hvordan sen spisning kan give problemer, ikke kun for kroppen men også for søvnen. Fordi fordøjelsen fortsætter under søvn, kan det føre til halsbrand, syreopstød og urolig nattesøvn. Særligt fedtholdige og sukkerfyldte snacks bliver nævnt som syndere, der både forstyrrer søvnkvaliteten og bidrager til vægtøgning.

Ifølge ernæringsekspert Helen Bell er det ikke usædvanligt, at sene måltider består af energitæt mad med lav næringsværdi – ofte småkager, chips eller desserter – som kroppen har svært ved at omsætte, mens stofskiftet er lavt.

Alternativer med søvnstøttende effekt

Selvom konklusionen ikke nødvendigvis er, at al sen spisning er farlig, så peger forskningen på, at valget af fødevarer og tidspunktet spiller en afgørende rolle. Visse madvarer, som yoghurt, havregryn, banan og nødder, er rige på stoffer som tryptofan, magnesium og melatonin – elementer der har dokumenteret beroligende effekt.

For dem, der har svært ved at gå sultne i seng, kan disse alternativer være oplagte. Søvneksperter anbefaler også urteteer som kamille, der indeholder antioxidanter, som kan understøtte afslapning og forbedre søvnkvaliteten.