Nicolai H
Statens Serum Institut har kortlagt landet for flåter-problem.
Solbeskinnede skovstier og strandture kan hurtigt få et uønsket element med på turen. Flåten – det lille blodsugende dyr, som ofte går ubemærket hen – kan nemlig bære på mere end bare irritation.
Den kan i visse tilfælde overføre TBE-virus, også kendt som centraleuropæisk hjernebetændelse, og nu advarer Statens Serum Institut (SSI om, at risikoen er steget i flere egne af landet.
SSI har netop offentliggjort en opgørelse over de områder, hvor risikoen for at blive smittet med TBE-virus er størst.
Her fremgår det, at Bornholm og Tisvilde Hegn – samt de omkringliggende kommuner Halsnæs og Gribskov – fortsat er kendte hotspots.
Men listen vokser. Ifølge SSI vurderes det, at der nu også kan være risikozoner i kommuner som Lyngby-Taarbæk, Allerød, Fredensborg, Furesø, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Vordingborg og Faxe. Samtidig peger nye indikationer på, at Egedal, Odsherred og Randers skal tilføjes som mulige nye områder med smitterisiko.
Symptomer kan være skjulte
Flåter med TBE-virus er ikke nødvendigvis farlige for alle. De fleste smittede mærker slet ingenting. Men i nogle tilfælde opstår der symptomer som minder om influenza: feber, hovedpine og ømme muskler. I værre tilfælde kan det udvikle sig til decideret hjernebetændelse – med symptomer som svimmelhed, nakkestivhed, opkast og i sjældne tilfælde også kramper eller lammelser.
Sådan beskytter man sig i naturen
Et flåtbid kan forebygges relativt enkelt, lyder det fra myndighederne. Lange bukser, strømper og lukkede sko begrænser adgangen til huden, og det anbefales at bruge myggemidler med dokumenteret effekt. Finder man en flåt, skal den fjernes hurtigst muligt – med fingrene eller en pincet – for at mindske risikoen for overførsel af virus.
For personer, der ofte færdes i de udpegede områder, findes der en vaccine mod TBE-virus. Risikoperioden strækker sig som regel fra maj til oktober.
Statens Serum Institut følger fortsat udviklingen tæt og opfordrer sommerglade danskere til at være opmærksomme – ikke nervøse, men opmærksomme – når de bevæger sig ud i det grønne.
